Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sygdommen til Døden (1849) - Andet Afsnit. Fortvivelse er Synden - B. Syndens Fortsættelse - B. Den Synd at fortvivle om Syndernes Forladelse. (Forargelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
dommen, der har lasrt det om Gud-Mennesket, om Ligheden
mellem Gnd og Menneske, men den er en stor Hader af kaad
eller næsviis Ncergaaenhed Ved Hjælp af Læren om Syn-
den, og den enkelte Synder, har Gnd og Christns een Gang for
alle, ganske anderledes end nogen Konge, sikkret sig mod Folket
og Folk og Mængden, Pnbliknm o. s. v. o. s. v., item mod
enhver Fordring paa en friere Forfatning Alle hine Abstrakta
ere for Gnd slet ikke til; der lever for Gnd i Christo lntter en-
kelte Mennesker (Syndere) — dog kan Gud godt overfare det
Hele, han kan ovenikjobet tage sig af Spnrvene Gnd er over-
hovedet en Ven af Orden; og til den Ende er han selv tilstede
paa ethvert Punkt, i ethvert Øieblik (hvad i Lærebogen opforeg
som en af de Titulatnrer, Gnd nævnes ved, og som Menne-
skene trenle lidt ved engang imellem, men vel aldrig gjvre For-
sog paa at tænke i ethvert Oieblik), han er allestedsnærværende
Hans Begreb er ikke som :)Jie1111eskets, nnder hvilket det Enkelte
ligger som Det, der ikke kan gaae op i Begrebet, hans Begreb
splittelse i en anden Forstand vaade er i Overeensstemmelse med og teleologiik
i Retning af Tilværelsens Fuldkommenhed Dette har man ikke været op-
mærksom paa, og har saa ladet den faldne Slægt een Gang for alle være blevet
god igien ved Christus. Og saaledes har man dog igjen bragt Gud et Av-
straktnni paa Halsen, der, som Abstraktum, vil vasre i nærmere Slægtskab
med ham. Men dette er et Skalkeskjnl, som blot gjor Menneskene frrelte
Naar nemlig ,,den Enkelte« skal fole sig i Slægtskab med Gud (og dette er
Christendommeus Lære), saa faaer han ogsaa hele Trykket deraf i Frhgk og
Breveu, han maa, hvis det ikke var en gammel Opdagelse, opdage Forar-
gelseus Mulighed. Men skal det være gjennem et lestraktuin den Enkelte
kommer til denne Herlighed, saa bliver Sagen meget for let og er i Grunden
taget sorfasngeligt Den Enkelte faaer saa ikke det nhhre Tryk af Gud, hvilket
i Ydinhgelse trhkker lige saa dhbt som det oplofter, den Enkelte bilder sig ind
at have Alt uden videre ved at participere i hiint lestraktuni· Det er ikke med
det at mere Menneskesoin med det at vcere Din-, hvor Exemplaretaltid er mindre
end Arten Tllienueskei ndiuierker sig ikke blot ved de Fortrin, som almindelig
nævner-, fra andre Dine-Arter, men qvalitativt derved, at Jndividet, den
Enkelte er mere end Arten. Og denne Bestemmelse er igjen dialektisk, betyder,
at den Enkelte er Synder, men saa igjen, at det er Jsiildkoiumenheden at
vrere den Enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
