Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
stiger med hvert Aarhundrede, saa den i vort, det 19de Aar-
hundrede, er deu storste, den endnu hidtil nogensinde har vasret,
en Vished, i Sammenligning med hvilken de forste Aarhundreder
knn svagt skimtede. Man svare paa dette Spørgsmaal eller
man lade det være, det er i Grunden ligegyldigt
Hvad vil det overhovedet sige, skulde det være muligt, at
man ved at betragte de mere og mere sig Udfoldende Følger
af Noget, ved en simpel Slutning kan af disse bringe en anden
Qvalitet nd end Antagelsen-S? Er det ikke Afsindighed (hvis
da Mennesket ikke er afsindigt) at det sorste Skjon, hvilket jo
er Antagelsens, fra hvilken man gaaer ud, kan i den Grad tage
feil af hvilket der er hvilket, at man feiler en Qvalitet fra det
Rette? Og naar man begynder med denne Feiltagelse, hvor
skal man saa paa noget Punkt være istand til at see det i Fol-
gerne, at det er en ganske anden, eu uendelig forskjellig Qva-
litet, man har med at gjøre? Et Fodspor paa en Vei er jo en Folge
af, at En har gaaet den Vei. Jeg kan nu gaae hen og antage
feil, at det f.C-x. var en Fugl, men ved nærmere Cftersyn,
forsolgende Sporet længere, forvisse mig om, at det maa have
været et andet Dyr-. Godt; men her er heller ingen uendelig
Qvalitets Forandring Men kan jeg ved nakrmere at betragte
eller længere at forsolge et saadant Spor komme et eller andet-
steds til den Slutning: ergo er det en Aand, der er gaaet ad
den Vei, en Aand — som intet Spor efterlader sig? Saaledes
med det, af Folgerne af en — antaget — menneskelig Existents
at slutte ergo var det Gud. Ligner da Gud og Menneske i
den Grad hinanden, er der saa ringe Forskjel mellem dem, at
jeg, hvis jeg ikke er afsindig, kan komme til at begynde med den
Antagelse, at det har været et Menneske; og paa den anden
Side har Christus ikke selv sagt sig at vcere Gud? Ligner Gud og
Menneske i den Grad hinanden, ere de i den Grad beslægtede,
altsaa væsentligen indenfor samme Qvalitet, saa er Slutningen
»ergo var det Gud« dog alligevel Spilfiegteriz thi er det at vcere
Gud ikke Andet, saa er Gud slet ikke til, Men er Gud til, og alt-
saa ved en nendelig Qvalitets Forskjel adskilt fra det at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
