- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
75

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

77

forfærdelig Omvendte af hvad man skulde synes at have maat-
tet vente?

Ja, havde Indbyderen 1) seet saaledes ud som den blot
menneskelige Forestilling om Medlidenhed vilde danne hans
Skikkelse, og havde han 2) havt den blot menneskelige Fore-
stilling om, hvad Menneskets Elendighed er: saa var det vel hel-
ler ikke skeet.

For det Første: Det maatte da have været ret et vel-
villigt og deeltagende Menneske, derhos i Besiddelse as alle
Betingelserne for at kunne hjælpe timeligt og jordisk, foræd-
lende denne Hjælp ved en dyb og inderlig menneskelig Deel-
tagelse. Men dog maatte han være den anseete Mand, ikke nden
en vis Grad af menneskelig Selv·hcevdelse, hvoraf da vilde blive
Følgen, at han hverken formaaede endog blot i sin Medliden-
heds Folelse at naae ned til alle Lidende, og at det heller ikke
ret blev ham klart, hvori et Menneskes og Menneskenes Elen-
dighed bestaaer.

Derimod den guddommelige Medlidenhed, den grændse
lose Hensynsloshed i blot at bekymre sig om de Lidende ——
ikke det mindste oni sig selv, og i ubetinget hensynslost at be-
kymre sig om enhver Lidende: den kan Menneskene knn op-
fatte som en Slags Afsindighed, man ikke med Bestemthed veed
om man skal lee eller græde over. Selv om der ikke havde været
Andet i Veien for Indbyderen, alene det havde været nok for
at det maatte gaae ham galt i Verden.

Lad et Menneske forsøge sig blot en lille Smule i den gud-
dommelige Medlidenhed, det er, være dog noget hensynsløs
i at være medlidende, og Dn skal strax see, hvad Menneskene
ville domme· Lad En, der kunde have et hoiere Vilkaar i Li-
vet, lad ham ikke, saadan forblivende i dette Vilkaars Forskjel-
lighed, give meget til de Fattige, menneskekjerligt (0: fornemt)
besøge de Fattige og Syge og Elendige, nei, lad ham ganske
opgive sin Forskjellighed og for Alvor soge sit Selskab hos,
ganske leve med de Fattige og Ringe i Folket, Arbeidsmceud,
Haandlangere, Kalkslagere o.s.v.! O, i et stille Øieblik, naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/12/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free