- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tolvte Bind /
76

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78

man ikke seer ham, vil de Fleste maaskee endog rokesz ved Tan-
ken derom; men saasnart de see ham i dette Selskab og dette
Ootog ham der lnnde have vasket noget Stort i Verden, tomme
anstigende i godt Selskab med en Munrsvend paa den hoire
og en Vor-stenbinderlcerling vaa den benstre Side: hvad saa?
Te ville forst have tusinde Forklaringek, som forklare, at det
er af Særhed og Stivhed og Stolthed og Forfængelighed at
han lever saaledes-. Og selv om de opgive at tillasggc ham disse
slette Bevasggrtinde, de ville dog ikke kmme forlige sig med Sn-
net as ham — i dette Selskab. Selv det bedste Menneske, al-
mindelig talt, vil, i det Oiehlik han seer det, veere fristet til
at lee.

Og om saa alle qraster-, de vasre nn i Floieh · Silke, i
Ztlasde, i Vontbasin, vilde sige Andet, saa vil jeg sige: »J love,
I bedrage blot Ebcennestene med Eder-3 Sondagsztalee Det vil
nemlig i Samtidighedens Situation bestandigt virke nmligt
om en saadan Tlliedlidende, der altsaa er en :l.liedlevende, at
sige: jeg troer, det er Forfamgeliglwd derfor leer jeg af ham og
svotter ham; ja, var han den sande Medlidende, eller havde
jeg vasret samtidig med hiin Ædle!« Og hvad im, at jeg skal
citere Prasditeforedraget, hine Her-lige ,,som bleve mig-kjendte
o. s.v.« angaaer — ja, de ere dode. llaa den Maade kan det
lhllesz at lege Sljnl; man antager i Forhold til enhver Medles
vende, der vover sig saa langt nd, at det er Forfængelighed —
og hvad de Visdode angaaer-, antager man, at de ere «.’ljdode,
og derfor at de vare Herlige.

Dog dette maa erindrer-» at i Forhold til Forskjelligheder
i Livet vil enhver holde vaa fin; det er dette fire Punkt, dette
Henstm der gjor, at menneskelig Medlidenhed besandig
blot er til en vist- tilrad Svetholerne ville mene, at det, i at
vasre medlidende, er at gaae for langt ned, at gaae til Ladegaardos
lemmerne og ndtrntle Lighed med dem; Svelhokerneo Med-
ltdetthed er hildei i ccl .Lwttsl)tt, Heltsltltel iil de andre Ivri-
holere da saa til L’tcavverne. Deres- Medlibenhed er altsaa
ikke ganske hensank-laa Og saaledes med ethvert Vttkaak de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/12/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free