Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
optaget ham med i den uendelige Række af Haandlangere,
der fra Hegel kaste philosophiske Mnursteen fra Haand til Haand,
og ved hans Udtræden af denne Virksomhed belonnet ham
med et Hastværks-Resnltat, der for Afvexlings Skyld kunde i
kort Tid blive et ret pikant Krydderi i den noksom ennuyante
selskabelige Conversation. Med denne Udvikling er han, enten
det nn er til Skade eller til Gavn for ham, aldeles ikke kommen
i Berøring
Naar vi nn gaae videre og ville forfolge Andersen i hans
Forhold til vor nyere as os tidligere omtalte Novelle-Literatnr,
da ville vi dog sorelobig i Almindelighed bemærke, at Grunden,
hvorfor Andersen ikke har faaet saa megen Gavn af denne,
som han kunde, vel fortrinlig maa søges deri, at han ikke før sit
eget individnelle Livs Skyld, eller af nogen almindeligere
æsthetisk Interesse som Læser traadte i Forhold til denne, men
i et ved en vordende Novelle-Prodnktivitæt determineret Hen-
syn — hvad hans Forhold til Hverdagshistorien angaaer, vel
med Rette kunne regne ham blandt de tidligere omtalte mis-
forstaaende Læsere, der blandt Andet ogsaa ved disse Noveller
ere bragte til en vis Grad af Reflexionz men som i ingen Maade
er gjennemsort til nogen betydelig Grad — og hvad hans For-
hold til Blicher angaaer, vel med ligesaa megen Ret paastaae,
at den i hine Noveller indeholdte umiddelbare Folkepoesie
vel tillige med Andet mere har henledet Andersens Opmærk-
somhed paa det Folkelige, uden at dette derfor i poetisk Fylde
er gjenvnndet hos Andersen; men at han snarere paa en reen
udvortes Maade har benyttet dets-) Føie vi nu hertil den Fri-
stelse til at prodncere, istedetfor at ndvikle sig selv, til at skjnle en
indre Tomhed nnder brogede Billeder, til uden al Reprodne-
tion at gaae op i Generation, som Læsning af W. Seott og saa-
danne Romaadigtere nødvendigviis maatte være for et saa
sf) Det er overhovedet sørgeligt at see den ved aandelig Fattigdom
betingede Terren paa Poesiens Activer (Sagn etc.), den idelige Repeteren
as disse, uden Tanke om at gjenemfole det dybere Poetiske deri, som er saa
herskende i den nyere Literatur —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
