Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
svagt udviklet Gemyt som det Andersenske, saa vil det vist ikke
forandre os, at han, istedetfor at gjennemføre sin Reflexion,
tvertimod afslutter sig i et ganske lille Spatinm deraf, det vil
ikke nndre os, at der, naar vi gjennemdeklinere Andersen i disse
Livets forskjellige Casibns, fremkommer et Phænomen, som
vil afgive et ret heldigt Paradignia for en Cyklns af Phæno-
mener.
Jdet vi nu gaae over til nærmere at betegne Andersen
som Romandigter, ville vi — opfordrede ved det vistnok unæg-
telige Faktnm, at enhver opmærksom Læser af Andersens No-
veller vil paa en nnderlig Maade fole sig forstyrret ved den
dobbelte Belysning (Zivielicht), der, ligesom i Sommer-Fore-
stillingerne paa vort Theater, hersker i alle Andersens Romaner
— anstille nogle nærmere Betragtninger over, hvorledes man
maa tænke sig disse Romaner i poetisk Henseende at vcere blevne
til. En Mængde vistnok poetiske Ønsker, Længsler o. s, v. soger
nemlig, efter i lang Tid at være blevne tilbagetrængte i Ander-
sens eget Jndre af den prosaiske Verden, at udvandre til hiin
for det poetiske Gemyt ene tilgængelige Lille-Berden, hvor den
sande Digter festligholder midt i Livets Trængsler sin Sab-
bath. Men neppe ere disse overskibede i hiin Verden og der
incorporerede i nye Jndivider, for Nissen allerede hoit for-
kynder sin Ankomst dersteds, med andre Ord, førend det hele
Slæng af deprimerende Livs-Betragtninger, enten i Form af
et blindt Fatnm, eller i Form af det Onde i Verden (den vir-
kelige, nemlig), der qvæler det Gode, opvoxer, medens Ander-
sen sover, med en Frodighed som Tidslerne i Evangeliet For-
gjæves arbeider Andersen imod, dog snart opgiver han disse
Bestræbelser, snart vender han sig til den modsatte Side, og
forstemt og misfornoiet som han er med den virkelige Verden,
soger han i sine egne poetiske Skabningers Forknyttelse at have
ligesom en Satisfaction for sin egen. Som Lafontaine sidder
han derfor og græder over sine ulykkelige Helte, der maae gaae
under, og hvorfor? fordi Andersen er den som han er. Den samme
glædelose Kamp, som Andersen selv kæmper i Livet, gjentager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
