Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
vil betegne det forste Misforhold som tilfældig Stemning,
vil det ogsaa være temmelig let ifolge vort Kjendskab til Ander-
sens Anskuelse, at udfinde, hvorledes denne tilfældige Stemning
er beskasfen med Hensyn til sit Indhold, da den nødvendigviis
maa have et Præg af Andersens Grund-Anskuelse: Misfor-
noielse med Verden; og jeg vil derfor blot, foreud jeg gaaer
over til at dobe den med sit rette Navn, erindre om, at Grunden
hvorfor jeg kalder den tilfældig, ingenlunde er, fordi den er
væsentlig forskjellig fra hans ovrige Anskuelse, men fordi jeg
nærmest her har med de Yttringer af den at gjore, der gribe
forstyrrende ind iFremstilliugen af det Enkelte, og som vel
derfor ogsaa gjerne havde kunnet været undgaaede, om man
end nok saa meget deelte Andersens Missoruoielse, ja som for-
modentlig Andersen selv vil erkjende for tilfældige For at
betegne hans Missoruoielse med Verden i disse dens tilfældige
Yttringer veed jeg. ikke andet Udtryk end: underlobeu Harme.
Langtfra nemlig, som den egentlig talentfulde Roman-Digter
formaaer det, midt i Fortællingeus Løb ved en eneste oblique
Yttring ligesom at erindre Læseren saa stærk om en eller anden
Person i Romanen, at denne nu pludselig staaer paany lys-
levende for ham og maaskee tydeligere end nogensinde for,
kort sagt, af et eneste Ribbeen at skabe os hele Jndividet, kan
Andersen ikke sikkre sig for, at endog da, naar han selv indfører
en Anden talende, hvor det da gjaldt om væsentligt at holde
sig inde i denne Andens Charakteer, at denne hans uuderlobne
Harme mod Verden pludselig nuderstryger den enkelte Yttring
og giver den et Anstrøg as hans den poetiske Person aldeles uved-
kommende Missoruoielse med Verden. Dog denne Art af til-
fældig Stemning hænger nærmere sammen med hans hele
øvrige Anskuelse end den, vi nu skulle gaae over til at beskrive,
og som, saa synes det mig, er saa eurieus, at jeg blot vilde onske,
at det maa lykkes mig at fremstille den saa heel og holden, at
den fra miu Haand kunde ligge færdig til Optagelse i et eller
andet psychologisk Kunsteabinet Det hænder nemlig ikke een,
meu mange Gange, at Andersen i Fortællingens Lob taber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
