Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
sin poetiske Ligevægt, og derved taber sine poetiske Figurer
nd af sin digteriske Skaberhaand, saaledes at disse endog con-
traponere sig lige overfor ham i en real Existents, ligesaa fuld-
gyldig som hans egen. Derved fremkommer nu et besynderligt
Forhold. Disse Individer, som saaledes i ethvert saadant Øie-
blik ophore at være blot digteriske Figurer, træder han nu i
Rapport til som til andre Væsener paa denne vor Jord. Deels
nemlig fatter han en aldeles jordisk Kjærlighed til et eller andet
Individ, hvilket vel i de fliste Tilfælde er hans Helt, men som
han nu snarere behandler som en Client, han interesserer sig for
og ved enhver Leilighed soger at faae ponsseret i Verden —
ligesom ogsaa enhver, som det synes Andersen, Mangel-k) paa
pligtskhldig Opmærksomhed endog i Tilfælde, hvor Opmærk-
somheden er saa langt fra at vcere pligtskyldig, at den endog vilde
V) ,,Kun en Spillemand« 1,150, hvor Christian iorste Gang kommer
paa Dandseboden; det hedder: ,,med Hatten i Haanden hilsede han hofligt til
alle Sider. Ingen lagde Mærke dertil«· Det er endda ikke saa underligt (naar
en Skibsdreng kommer ind blandt Matroser paa en Dandsebod, er han maa-
skee snarere udsat sor at blive kastet paa Toren og for saavidt kan den lille
Christian være glad over, at inan ei bemærkede ham); langt underligere er
det, at Læseren bliver gjort opmærksom derpaa, og det endda ikke gjennem
Christians Mund, det lod sig endda hore, thi han er nu engang et forfænge-
ligt Skrog; men det er Andersen, der selv gjor Be1nærkningen, og som for-
modentlig onskede, at Folkene paa Tandseboden strax skulde oinet det store
Genie· —- 1,156. Han besoger Stessen-Karreet, og idet han skal gaae bort
,,traadte et Par andre Jomfruer ind fra Sideiiwrelset, de vare let klædte,
som hun, og de horte Historien og loe, og saa med dumme Line paa Trettgen·«
Jeg vil ikke tale om, at jeg er bange for, at vi alle komme til at see med ligesaa
dumme Line paa Christian, naar hele Historien er forbi, saafremk man ved
dumme Line forstaaer Oine, som ikke kan see, at Christian var et stort Genie,
men jeg vilde blot sporge·. hvo gjor den Bemærkning? Christian kan det umuligt
være; thi saa uartig en Dreng troer jeg dog ikke, Christian var, at han i et
Huus, hvor han havde nydt Opmærksomhed (esr. 1,151), hvor jo ogsaa Sæk-
fen-Karreet havde leet af han-. og gjort det godt igjen, hvor han idet hoieste
kunde blive vred, fordi de loe, skulde komme til den Betragtning, at de saae
paa ham ,,med dumme Line«· Tet er igjen Andersen, der er bleven vred.
Jeg foler meget vel, hvor lidet bevisende ethvert saadant enkelt Sted er, og
jeg maa derfor i det Hele tænke mig Læsere, der ere velbevandrede i Andersen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
