Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
ligesom Jndividerne deres Historie og formaae ligesaalidet som
disse at modstaae Tidens Vælde, men med alt dette og under
alt dette beholde de dog en Slags Hjemvee efter deres Fødeegn»
Ligesaalidet som nu Philosophien paa den ene Side kan være
ligegyldig ved denne Begrebets senere Historie, ligesaalidet kan
den blive staaende ved dets forste, om end nok saa fyldige og in-
teressante Historie, som saadan. Philosophien fordrer bestandig
noget Mere, fordrer det Evige, det Sande, mod hvilket dog
endog den gediegneste Existents som saadan er det lykkelige
Øieblik Den forholder sig overhovedet til Historien som en Skrifte-
fader til sit Skriftebarn, og bør derfor som denne have det smi-
dige, sporende Gehor for den Skriftendes Hemmeligheder, men
er da ogsaa istand til, efterat have overhort Bekjendelsernes
hele Række, at lade disse fremtræde for den Skriftende som et
Andet. Ligesom nemlig det skriftende Individ vel er istand til
ikke blot annalistisk at opremse, men ogsaa underholdende at
fortælle sit Livs Fata, men dog ikke selv kan gjennemskue det,
saaledes kan Historien vel ogsaa hoirostet pathetisk forkynde
Slægtens indholdsrige Liv, men maa overlade til den Ældres-)
(Philosophien) at forklare det, og kan da nyde den glædelige
Overraskelse, der i forste Øieblik næsten ikke vil vedkjende sig den
af Philosophien tilveiebragte Gjenpart, men efterhaanden i
den Grad lever sig ind i denne Philosophiens Opfattelse, at
den tilsidst vil ansee denne for det egentlig Sande, det Andet
for det Tilsyneladende.
Det er altsaa disse to Momenter, der begge bør skee sin Ret,
«) Maaskee Een og Anden vil tage mig det ilde op, at jeg kalder Philo-
sophien den Ældre; men jeg antager dog, at det Evige er ældre end det Time-
lige, og kommer end i mange Maader Philosophien senere end Historien,
saa gjor den ogsaa i det samme Nu et saa imposant Skridt, at den overskrider
det Timelige, tager sig selv som det evige prins, og, bestandig dybere og dy-
bere besindende sig paa sig selv, erindrer sig længere og længere tilbage i
Tiden ind i Evigheden, erindrer det ikke hendrommende deri, men mere og
mere vaagnende, ikke som det Forbigangne, men erindrer det Forbigangne
som et Nærværende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
