Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
og som udgjøre det egentlige Mellemvaerende mellem Historie
og Philosophi, at paa den ene Side Phænomenet skeer sin
Ret-D, at ikke Philosophien ængster og forknytter det ved sin
Overlegenhed, at paa den anden Side Philosophien ikke lader sig
bedaare af det Enkeltes Trylleri, ikke distrahere af det Enkeltes
Overvætteshed. Saaledes nn ogsaa med Begrebet Jroni gjelder
det om, at Philosophien ikke forseer sig paa en enkelt Side af
dets phænomenologiske Existents, og overhovedet ikke paa dets
Tilsyneladelse, men seer Begrebets Sandhed i og med det
Phænomenologiske·
At nu Traditionen til Socrates’ Existents har knyttet
Ordet Ironi, det veed Enhver, men deraf folger ingenlunde,
at Enhver veed, hvad Jroni er. Fremdeles, hvis Een ved et
fortroligt Bekjendtskab med Soc.s Liv og Levnet tilvandt sig
en Forestilling om hans Eiendommelighed, saa havde han derfor
endnn ei et fuldt Begreb om, hvad Ironi er. Vi sige dette ingen-
lnnde som om vi nærede den Mistillid til den historiske Existents,
at selve Vordelsen skulde være identisk med en Afsalden fra Jdeen,
da den meget mere er selve Jdeens Udfoldelse. Dette være,
som sagt, langt fra os; men paa den anden Side kan man da
heller ei antage at et enkelt Moment af Existents som saadant
skulde være det absolut adæquate til Ideen. Som man nemlig
med Rette har bemærket om Naturen, at den ikke er istand til
at fastholde Begrebet, deels fordi hvert enkelt Phænomen blot
indeholder et Moment, og deels fordi den hele Sum af Natur-
existents dog altid er et ufuldkomment Medium, der ikke af-
foder Tilfredsstillelse, men Forlængsel: saaledes kan man med
Rette sige noget Lignende om Historien, idet hvert enkelt Jak-
-··) Philosophien forholder sig i denne Henseende til Historien —- i sin
Sandhed, som det evige Liv til det timelige efter den christelige Anskuelse,
—i sin Usandhed, som det evige Liv til det tinielige efter den græske og over-
hovedet den antike. Efter denne sidste Opfattelse begyndte nemlig det evige
Liv med, at man drak af Lethe for at glemmedet Forbigangne; efter den
forste ledsages det af en til Marv og Been indtrængende Bevidsthed endog
om hvert unyttigt Ord, der er talet.
873
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
