Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
hvilken Dæmon der maa have forhexet Athenienserne i den
Grad, at de har kunnet see Mere i ham end i hvilkensomhelst
anden godmodig, snaksom og snurrig Patron, der hverken gjør
Ondt eller Godt og ikke staaer noget Menneske i Veien, og mener
det saa inderlig vel med den hele Verden, naar den blot vil
hore paa hans Slaabrokspassiar. Og hvilken harmonia præSta—
biljta i Galskab, hvilken høiere Eenhed i Vanvid horer der dog
ikke til, at Plato og Athenienserne forene sig om at ihjelslaae
og udodeliggjore en saadan skikkelig Spidsborger? Det vilde
jo være en Jroni over Verden uden Lige. Som det undertiden
gaaer i en Disput, hvor netop Stridspunktet, ved at bringes
paa en vis Spidse, begynder at interessere, at en tjenstvillig
Trediemand nu godhedssnldt paatager sig, for at forsone de
stridende Magter, at fore hele Sagen tilbage paa en Trivialitet,
saaledes maae omtrent Plato og Athenienserne være blevne
tilmode ved Xenophons ireniske Jndlæg· Xenophon har vir-
kelig, ved at bortskjære alt det Farlige fra Socrates, tilsidst
reduceret ham aldeles in al)8urc111n1, formodentlig til Vederlag
for, at Socrates saa tidt gjorde det ved Andre.
Hvad der nu endmere gjor det vanskeligt, at faae en klar
Forestilling om Socrates’ Personlighed gjennem Xenophons
Fremstilling, det er den totale Mangel paa Situation.
Den Basis, paa hvilken den enkelte Samtale bevæger sig, er
ligesaa usynlig og overfladisk som en ret Linie, ligesaa monoton,
som den Grund, Børn og Nijrnbergere i Almindelighed anlægge
for deres Maleriet, er eensfarvet Og dog var den af stor Vig-
tighed med Hensyn til Socrates’ Personlighed, der netop
maa have ladet sig ahne i en heminelighedsfnld Nærværelse
i og en mystisk Svæven over det yppige atheniensiske Livs bro-
gede Mangfoldighed, der netop maa have ladet sig forklare
gjennem en Duplicitet af Existents, omtrent som Flyvefiskens
i Forhold til Fiske og Fugle. Og denne Fremhæven af Situation
var netop vigtig for at vise, at det for Socrates Centrale ikke
var et fixt Punkt, men et ubique et uusquamz for at fremhæve
den socratiske Sensibilitet, der ved den fineste og svageste Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
