Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
røring strax mærkede Ideens Tilstedeværelse, strax fornam den
i Alt værende corresponderende Electricitet; for at anskuelig-
gjøre den ægte socratiske Methode, der ikke fandt noget Phæno-
men for ringe til begyndende herfra at arbeide sig op i selve
Tænkningens Sphære Denne focratiske Mulighed af at begynde,
hvor det skulde være, virkeliggjort i Livet, skjøndt den vel som
oftest vilde være bleven ubemærket af Mængden, for hvem det
altid bliver en Gaade, hvorledes de ere komne ind i den eller
den Gjenstand, fordi deres Undersøgelser som oftest ende og
begynde i et stagneret»«) Gadekjær, — dette sikkre focratiske
Perfpectiv, for hvilket ingen Gjenstand var saa compakt, at han
jo øieblikkelig skuede Ideen-M) deri, og det ikke famlende, men
med umiddelbar Sikkerhed, og dog i sig selv tillige havde det
k) For Socrates var der intet i den Forstand Staaende; med Hensyn
til hans Anskuelse af Erkjendelsen gjælder det om samme, hvad vi i Evangeliet
læse om Vandet i den Dam Bethesda, at det kun var helbredende, naar det
rettes.
"·) Naar jeg her opfatter Socrates’ Anskuelse af Ideens Forhold til
Phænomenet som et positivt, og derved skulde forekomme den opmærksomme
Læser at gjore mig skyldig i en Selv-Modsigelse, med Hensyn til min senere
Opfattelse af dette Forhold efter socratifk Betragtning, skal jeg blot tillade
mig et Par Bemærkninger. For det Forste er det grundet i Socrates’ Po-
lemik mod Sophisterne, der slet ikke kunde komme ud af det med Virkeligheden,
hvis Speculation tilsidst blev saa hoitflyvende, hvis Veltalenhed blev saa
udspilet, at de tilsidst slet Intet kunde sige for lutter Jdeer· J Modsætning
hertil dvælede Soerates nu altid ved de laveste Forhold i Livet, ved Spise
og Drikke, ved Skomagere, Feldberedere, ved Hyrder og Pakæsler, og ved
at tvinge dem ned i denne Sphære nodsagede han dem til at anerkjende det
Forskruede i dem selv. Men for det Andet var dog Existentsen selv ham be-
standig kun Billede, ikke Moment i Ideen, og dette viser hans Idee som ab-
strakt, hvilket endnu bestyrkes mere derved, at han ingen qvalitative Be-
stemmelser havde med Hensyn til Phænomenets Forhold til Ideen, det Ene
var ham ligesaa godt som det Andet, fordi Alt var Billede og kun Billede,
ligesom man jo ogsaa maa ansee det for et Tegn paa, at man kun har Ideen
i dens Abstraktion, naar man finder, at Gud er ligesaa kjendelig tilstede i ei
Halmstraa som i Verdenshistorien, da det dog væsentlig løber ud paa, at han
intetsteds er realt tilstede, og endelig var den Idee, Socrates havde, bestandig
den dialectiske, den logiske Idee; herom mere siden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
