Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
sen. Som Exempel vil jeg anfore Mem.1V, 4, Samtalen med Hip-
pias. Her viser det sig ogsaa, hvorledes Soerates kun gjennem-
forer Spørgsmaalet til et vist Punkt, Uden at lade det besvare sig
selv i en Anskuelse. Efterat nemlig det Jketfcerdige er blevet bestemt
som identisk med det Lovlige, og Tvivlen om det Lovlige (med
Hensyn til, at Lovene forandres, snilgu. § 14) synes at skulle
beroliges ved Betragtningen af det til alle Tider af Alle er-
kjendte Lovlige (Gudsloven), bliver han dog staaende ved enkelte
Exempler, hvor Syndens egen Conseqvents er ioinefaldende.
Ligesom ogsaa i det Exempel, der anfores i §·24 af Utaknemlig-
hed, hvorved Tanken maatte være bleven henfgrt paa den harmo-
nia præ8t«abilita, hvoraf Existentsen er gjennemtrængt, Betragt-
ningen bliver staaende ved den Udvorteshed, at den Utaknemlige
mister Venner o. s. v., og ikke svinger sig op i den fuldkomnere
Tingenes Orden, hvor der ikke er Forandring eller Skygge
af Omskiftelse, hvor Hævnen rammer uden at standses af nogen
Endelighed; thi saalænge vi blot blive staaende ved den udvortes
Iagttagelse, lod det sig jo dog tænke, at den Utaknemlige f. Ex.
ikke blev indhentet af den haltende Retfærdighed
Jeg er nu færdig med min Opfattelse af Soerates, saaledes
som han staaer og gaaer i Xenophons Perspeetivkasse, og jeg
vil blot til Slutning bede Læserne, forsaavidt de skulde have
kjedet sig, ikke at vælte Skylden derfor alene paa mig.
Yscjtm
Læserne vil vist i det Foregaaende have attraperet mangt
et stjaalent Øiekast hen til den Verden, der nu skal være Gjen-
stand for vor Undersøgelse Vi nægte det ikke; men deels har det
sin Grund i Oiet, der ved længe at stirre paa een Farve uvil-
kaarlig udvikler dens Modsætning; deels i min egen maaskee
lidt ungdommelige Forliebelse i Plato; deels ogsaa i Xenophon
selv, der maatte have været en daarlig Karl, oni der ikke i hans
Fremstilling skulde have været de Revner, i hvilke Plato passer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
