Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Reseratet og igjennem Referatet tilbage til den beskuende Hvile,
som kun Personlighed giver, til den tillidssulde Hengivelse, som
er Personligheds og Synipathis hemmelighedssulde Reeipro-
eitet· At nu en saadan primitiv Personlighed, en saadan Person-
lighedens status absolutus ligeoverfor Slægtens Status con-
struetus, kun er givet og kun kan gives eengang, derom behøver
jeg vel blot at erindre. Men at Analogien dertil, Historiens gjen-
tagne Tillob til dette uendelige Spring, ogsaa har sin Sandhed,
maa man ikke oversee. En saadan Personlighed, en saadan
umiddelbar Jhændehaver af det Guddommelige, saae
nu Plato i Soerates. En saadan oprindelig Personligheds
væsentlige Virkning paa og Forhold til Slægten fuldbyrder
sig deels i en Meddelen af Liv og Aand, (naar Christus blæser
paa Disciplene og siger: annammer den Hellig-Aand,) deels
i en Frigjoreu af Judividets bundne Kræfter, (naar Christus
siger til den Værkbrudne: stat op og gaa,) eller rettere, den fuld-
byrder sig i begge Dele paa eengang. Analogien hertil kan altsaa
være dobbelt, enten positiv o: besrugtende, eller negativ o: sor-
hjelpende det paralytiske, det i sig forslygtigede Judivid til den
oprindelige Spændstighed, blot sredende og iagttagende lade
det saaledes styrkede Judivid besinde sig paa sig selv-i-) Men
i begge Analogier bliver Forholdet til en saadan Personlighed
for den seenndære et ikke blot iinpnlserende men daterende,
et Judividet selv uforklarligt Kildespring til et evigt Liv. Vi
kunne sige, enten er det Ordet, der skaber, eller Tausheden, der
foder og avler Judividet Grunden, hvorfor jeg har ansort
disse to Analogier, er maaskee i dette Øieblik endnu ikke Læseren
M) At ogsaa dette Personlighedeus Forhold er et Kjærlighedsforhold
ja at det ret egentlig erindrer om den Speeies deraf, der hos Plato altid til-
lægge-I Socrates: »Pæderasti,« naturligviis med Hensyn til den forste Ung-
doms Opvaagnen as Barndommens Slumren og Besindelse paa sig selv,
at det giver et ikke uheldigt Vink om den Forkjærlighed, hvormed Soerates
opfattede og ret gottede sig over sine Disciples Smaa-Svagheder, vil nian
vist give mig Ret i. I Symposiet (Hcise Pag· 21) hedder det derfor: Disse
elske ikke Drenge, men kun dem, hos hvilke Aands-Udviklingen er begyndt
hvilket pleier at skee i den forste Ynglingsaldec
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
