Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
indlysende, men jeg haaber, at den skal senere blive det. At
Plato har seet Eenheden af disse to Momenter i Soerates,
eller rettere, at Plato i Soerates har anskueliggjort Eenheden
af dem, kan man ikke nægte; at en anden Opfattelse, der i den
Omstændighed, at Soerates’ Moder Phænareta var Gjorde-
moder, har seet en billedlig Betegnelse af Soerates’ forlosende
Virksomhed, har fremhævet den anden Side af Aualogien,
veed Enhver-
Hvilket Forhold finder imidlertid Sted mellem den pla-
toniske og den virkelige Soerates? Dette Spørgsmaal lader
sig ikke afvise. Soerates gjennemstrømmer hele den platoniske
Philosophis frugtbare Territorium, han er allestedsnærværende
i Plato. Hvormeget nu ikke blot den taknemlige Discipel har
troet, men den med ungdommeligt Sværmeri elskende Yngling
har ønsket at skylde ham, fordi Intet var ham kjært, naar det
ikke kom fra Soerates, eller han idetmindste var Sameier og
Medvider i disse Erkjendelsens Elskovs-Hemmeligheder, fordi
der gives en Sig-Udtalen for en Ligestemt, der ikke sammen-
snøres ved den Andens Begrændsning, men ndvides og naaer
en overnaturlig Størrelse i den Andens Opfattelse, da Tanken
først forstaaer sig selv, først elsker sig selv, idet den er indoptaget
i den Andens Væsen, og det saaledes bliver for i den Grad har-
monerende Væsner ikke blot ligegyldigt, men umuligt at afgjort-,
hvad hver især eier, fordi den Ene bestandig Intet eier, men
eier Alt i den Anden — dette skal jeg her ikke nærmere under-
søge. Som Soerates derfor saa skjønt knytter Menneskene fast
til det Guddommelige ved at vise, at al Erkjendelse er Erindring,
saaledes føler Plato sig i Aandens Eenhed uopløselig sammen-
smeltet med Soerates, saa at al Viden er ham Samviden med
Soerates. At denne Trang til at høre sine egne Bekjendelser
af Soerates’ Mund efter dennes Død maa være bleven Plato
endnu dybere, at Soerates for ham maatte opstaae forklaret
af sin Grav til et endnu inderligere Samliv, at Forvexliugen
mellem Mit og Dit maatte blive større nu, da det var Plato
umuligt, hvormeget han end ydmygede sig selv, hvor ringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
