Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Samtalens Concentrieitet udtrykkes nu ogsaa bestemtere derved,
at Samtalen opfattes under Form af Spørgsmaal og Svar.
Om hvad det er at spørge, maae vi derfor udvikle os lidt nærmere.
At spørge betegner deels Jndividets Forhold til Gjen-
standen, deels Jndividets Forhold til et andet Individ.
— J første Tilfælde er det Bestræbelsen for at frigjort-: Phæ-
nomenet fra ethvert endeligt Forhold til Subjeetet. Jdet jeg
spørger veed jeg Intet, og forholder mig reent receptiv til min
Gjenstand J denne Forstand har den socratiske Spørgeu en
om end fjern dog utvetydig Analogi med det Negative hos
Hegel, kun at det Negative efter Hegel er et nødvendigt Moment
iselve Tanken, er en Bestemmelse ad intra, hos Plato anskuelig-
gjøres det Negative og lægges udenfor Gjenstanden i det spør-
gende Individ. Hos Hegel behøver Tanken ikke udenfra at spør-
ges; thi den spørger og svarer sig selv i sig selv; hos Plato svarer
den kun, forsaavidt den bliver spurgt, men dette, om den bliver
spurgt eller ei, er et Tilfældigt, og det, hvorledes den bliver
spurgt, et ikke mindre Tilfældigt. Skjøndt saaledes Spørgeformen
skulde frigjore Tanken fra al blot subjectiv Bestemmelse, ligger
den dog i en anden Henseende aldeles under for det Subjective,
saalænge den Sporgende blot sees i et tilfældigt Forhold til det,
han udsporger. Seer man derimod det at spørge i et nødvendigt
Forhold til siu Gjenstand, saa bliver det at spørge identisk med
det at svare. Og som allerede Lesfing saa vittigt har skjelnet
mellem at svare paa et Spørgsmaal og besvare det, saaledes
laae der en lignende Adskillelse til Grund for den af os opstillede
Forskjel, Adskillelsen nemlig mellem at sporge og at Udsporgez
det sande Forhold bliver altsaa mellem det at ndfporge og be-
svare-A Vel bliver der endnu bestandig noget Subjectivt tilbage;
men naar man erindrer-, at Grunden til, at Jndividet spørger saa-
ledes eller saaledes, ikke ligger i dets Vilkaarligljed,-T«·«··«·) men i Gjen-
») Identiteten heraf udtrykkes saa skjønt i det tydske Sprog, hvor at
udfritte hedder: ,,aushorchen.«
") Ligesom en Onskeqvift paa en hemmelighedsfuld Maade corre-
sponderer med det i Jorden skjulte Vand, og kun ønsker det, hvor det er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
