Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
standen, i det Nodvendigheds-Forhold, der eopulerer dem
sammen, saa vil ogsaa dette forsvinde. — J andet Tilfælde
er Gjenstanden et Mellemvcerende mellem den Sporgende og
den Svarende, og Tanke-Udviklingen fuldbyrdet sig i denne
alternerende (alterno pede) Gang, i denne Halten til begge
Sider. Dette er naturligviis atter en Art dialeetisk Bevægelse,
men da Eenheds-Momentet mangler, forsaavidt der i ethvert
Svar er indeholdt en Mulighed af et nyt Sporgsmaah ikke
den sande dialeetiske Evolution Denne Betydning af at spørge
og at svare er identisk med Dialogens Betydning, der er som et
Sindbillede paa Græeitetens Opfattelse af Forholdet mellem
Guddommen og Mennesket, hvor der vel er et Vexelforhold,
men intet Eenheds-Moment (saalidt den umiddelbare som den
hoiere), og egentlig ogsaa det sande Toheds-Moment mangler,
idet Forholdet ndtommer sig i blot Reeiproeitet: det har som et
pronomen reoiprooum ikke Nominativ, men blot oaSuS obliqui,
og kun Dualis og Plnralis. — Forholder det her Udviklede sig
nn rigtigt, saa seer man, hvad Hensigten, hvori der spørges,
angaaer, at den kan vcere dobbelt. Man kan nemlig sporge
i den Hensigt at faae et Svar, der indeholder den attraaede
Fylde, saaledes at jo mere man sporger, desto dybere og betyd-
ningsfuldere bliver Svaret; eller man kan spørge ikke i Interesse
as Svaret, men for gjennem Spørgsmaalet at ndsnge det til-
syneladende Indhold, og derpaa lade en Tomhed tilbage. Den
første Methode forudsætter naturligviis, at der er en Fylde,
den anden, at der er en Tomhed; den forste er den speculative,
den anden den ironiske. J den sidste Methode praetiseredc
nn i Særdeleshed Socrates. Naar Sophisterne i et godt Lag
havde omtaaget sig selv i egen Veltalenhede da var det Soerates
11) Sinlgn Gorgias Pag· 38t Sokrates . . . Jeg beder Dig, o Polosl
at Dit vil forskaane os for de lange Taler, sont Du allerede forhen forsogte
at gjore Brug af. Polos: Hvorledes? Det skulde ikke vcere mig tilladt at tale
saa meget, jeg vil. Sokrates: Det vilde rigtignok vcere haardt, min kjrere Vent
om Du skulde være kommen til Athen, hvor der i hele Hellas hersker den
største Talesrihed, og Du ene ikke skulde have Ret til at bekjene Dig af den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
