Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
nes Vegne. Ja han opfatter det som sit guddommelige Kald,
sin Mission, at gaae omkring hos Landsmænd og Fremmede
for, naar han horer om En, at han skal være viis, da, naar det
ikke forekommer ham saa, at komme Guddommen til Hjælp
og vise, at han ikke er det-D. Og paa Grund deraf, har han ikke
havt Tids-s) at udrette Noget af Betydning, hverken i offentlige
eller private Anliggender, men han er paa Grund af denne
Gudstjeneste paa alle Kanter i Armod. Dog jeg vender til-
Zlc) I denne sin refnterende Virksomhed omfatter han Alle, især sine
Landsmckndc Herfra skar regne-gik skee-« Assessor-Lysp, step cky Zyriiystym«
Forkjme Jer-! sex-ig Jemä Kort-? FrcIUok rfe tofs iiarofgy Sag-) »«or Zyyorspso
Fare yde-et tit-Fro- J-(i() Axe-Her sj skrig, efs Iker Smlgn. Ast s. B-
Pag. 128 § 30 A. Han fortæller, at Mange sluttede sig til ham, fordi det
ikke er uinteressant, at see Folk, der bilde sig ind at vide Noget, overbeviste
om, at de Intet vide: Hue-S cke wer edg Zyas nylig nposfetaxrrrr TIMI
1017 195017 Epiirrery Xces Zx »re»rcklw» Jer-« ZF skesnylwy nede-« Aar-ti
red-Us- izkrch rig 71016 xrrr ÆZ.).i, Befr- zrosprr okchsrfmkp omi Straf–
npooirase Henriette Ast 8 V. Pag. 136 § 33 C.
M) Jeg vil bede Læseren i Modsætning hertil at erindre Xenophons
Fremstilling, hvor Soerates har saa travlt med at opdrage sine Disciple til
gode Statsborgere J Plato-3 Apologi ndhæver Soerates derfor ogsaa Betyd-
ningen af at være Privatmand, og dette harmonerer ganske med Soerates’
ovrige negative Forhold til Livet; thi det at være Privatmand i Grækenland
havde noget ganske Andet at betyde end nuomstunder at leve som Parti-
eulier, thi i Græeiteten saae ethvert enkelt Individ i langt dybere Forstand
sit Liv omslnttet og baaret af Statslivet, end i vore Tider. Derfor er det og,
at Kallikles (i Gorgias) dadler Socrates, fordi han vedbliver at give sig
af med Philosophien, da Kallikles mener, at det at philosophere er, ligesom
det at stamme, Noget man kun kan tilgive Born, og at en Ældre, der vedbliver
at philosophere, fortjener Straf derfor (s1nlgn. Heise Pag. 99): thi som jeg
for sagde, hvor herlige Anlæg han end besidder, kan det dog ikke være Andet,
end at han bliver nmandig, da han fjerner sig fra Statens Hjerte og skyer de
offentlige Forsamlinger, hvori dog, som Digteren siger, Mænd sorst kunne
udmærke sig, og tilbringer sit ovrige Liv i en Krog, hvor han sidder og hvid-
sker tre eller fire Ynglinge Noget i Ørene, uden dog nogensinde at udtale
sig paa en fri, ædel og kraftig Maade. — Den opmærksomme Læser behøver
jeg vel neppe at erindre om, hvormegen Lighed dette Kallikles’ Foredrag
har med den videnskabelige Maadeholdenhed, som Xenophon lader Soerates
anbefale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
