Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Socrates’ ironiske Virksomheds-) J Anledning nemlig af det
sorfte Klagepunkt af Melitus, at Socrates er en Gudsbespotter,
omtaler Soerates selv det bekjendte Udsagn as Oraklet i Delphi,
at han var den visefte Mand. Han fortæller, hvorledes dette
Udsagn gjorde ham raadvild et Øieblik hvorledes han, for at
prove om Oraklet havde sagt Sandhed, henvendte sig til En af
de meest anseete Vise. Denne Vife var en Statsmand, men
Socrates fandt snart, at han var uvidende. Derpaa henvendte
han sig til en Digter, men fandt, idet han affordrede ham en
udforligere Forklaring over hans egne Digte, at han heller
ei vidste Besked derom. (J denne Anledning antyder han ogsaa,
at Digtet maatte ansees for en guddommelig Jndskydelse, hvoraf
Digteren forstod ligesaa lidet som Propheter og Spaanicend
af det Skjonne, de udtale). Endelig gik han til Kunstnerne,· og
vel vidste de Noget, men da de dog derunder vare befcengte
med den Indbildning, at de ogsaa forstode andre Ting, saa
sank de ind under samme Bestemmelse, som de Andre. Kort
sagt, Soerates udvikler, hvorledes han har omskibet hele Ju-
telligentsens Rige, og fundet det Hele begrændset as et Okeanos
as illusorisk Viden. Vi see, hvor grundigt han har opfattet sin
Opgave, hvorledes han har anstillet Experimentet med enhver
intelligent Magt, og dette finder Socrates selv bestyrket derved,
at hans tre Anklagere repræsenterede de tre store Magter, hvis
Intethed i deres Fremtræden i Personligheden han havde af-
sloret· Melitus modte nemlig paa Digternes Vegne, Anytus
paa Kunstnernes og Statsincendenes Vegne, Ltikon paa Taler-
««) Vistnok er hele Apologieu i sin Heelhed et ironisk Anlæg, idet den
store Masse as Anklager reducere sig til et Intet, ikke i den almindelige For-
stand, men til et Intet, som Socrates netop udgiver for sit Livs Indhold,
hvilket igjen er Jronien, ligesom og hans Forslag om at blive underholdt
i Prytanenm, eller en Pengestraf, og fornemlig det, at den egentlig slet ikke
indeholder noget Forsvar, men deels har han sine Anklagere til Bedste, deels
faaer han sig en gemytlig Passiar med sine Dommere. Hermed stemmer
ogsaa den bekjendte Historie, at han modtog og gjennemlæste en Forsvars-
tale as Lyfias, men erklærede, at han ikke fandt sig foranlediget til at bruge
den, skjoudt det vist var en fortræffelig Tale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
