Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
blandt Blomster) o.s.v. o.s.v. Menneskene har han nu skjænket
ethvert Mesterskabi Kunst; thi kun de bleve berømte, hvem Eros
begeistrede.
Da det her vilde fore mig for vidt at gaae ind paa en ud-
forligere Undersøgelse af Forholdet mellem disse forskjellige
Taler, skal jeg nu vende mig til den sidste Taler, Sokrates nemlig.
J sin Eenfoldighed havde han nu troet, at man burde fremføre
det Sande om enhver Gjenstand, man vilde prise; dette var det
Væsentlige, og derpaa skulde man deraf udvælge det Skjoiinefte
og fremstille det paa den værdigste Maade ..... »men dette
var, som jeg mærker, ikke den sande Maade at rose paa; den
bestaaer deri, at man tillægger Gjenstanden saa mange og fkjonne
Egenskaber som muligt, om disse tilkommer den eller ei. Ere de
falske, har det Jntet at betyde; thi Opgaven var, som det synes,
denne, at Enhver af os skulde holde en tilsyneladende og ingen
virkelig Lovtale over Eros.« Zoerates gaaer nu som sædvanlig
sporgsmaalsviis tilværks; han begynder med et af disse ægte
soeratiske udsugende Spørgsmaal, om Eros i Folge sin Natur
er Kjærlighed til Noget eller ikke til Noget; men naar nu Kjær-
ligheden tillige attraaer det, der er dens Gjenstand, saa har den
den jo ikke, men trænger til den, om ogsaa denne Trang opfattes
identisk med Onsket om den vedvarende fremtidige Besiddelse;
thi man attraaer jo ogsaa da det, man ikke har, naar man ogsaa
for Fremtiden ønsker at beholde det, man har. Kjærlighed er
altsaa Trang til, Attraa efter, hvad man ikke har, og naar nu
Kjærlighed er Kjærlighed til det Skjønne, saa trænger altsaa
Eros til Skjønhed og besidder den ikke. Naar nu det Gode tillige
er det Skjønne, saa trænger jo altsaa Eer ogsaa til det Gode.
Saaledes lod det sig nn gjennemfore med alle Ideer, og vi see,
hvorledes Soerates ikke afskræller Skallen for at komme til
Kjernen, men udhnler Kjernen. Her ender nn Soerates’
Udvikling; thi den følgende Fremstilling er jo blot Neferat.
Og forsaavidt Læseren ikke allerede har seet, hvad jeg vilde han
skal see, haaber jeg, at det skal lykkes ham og mig, naar han frem
deles skjænker mig sin Opmærksomhed-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
