- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
149

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

151

Soerates indledede sit Foredrag ved en Ironi, men dette
var blot, om jeg saa maa sige, en ironisk Figur, og han vilde i
Sandhed ikke fortjene Navn af Jroniker, hvis det blot var den
Færdighed, hvormed han talte ironisk, ligesom Andre tale Krage-
maal, hvorved han udmærkede sig. De foregaaende Talere havde
sagt saare meget om Kjærlighed, hvoraf vel Meget ikke vedkom
denne Gjenstand, men den Forudsætning blev dog tilbage,
at der var en Mængde at sige om Kjærlighed Nu udvikler Snera-
tes det sor dem. Og see, Kjærlighed er Attraa, er Trang o. s. v.
Men Attraa, Trang o.s.v. ere Intet Vi see nu Methoden.
Kjærligheden frigjores bestandig mere og mere fra den tilfæl-
dige Concretion, hvori den i de foregaaende Taler viste sig,
og fores tilbage til siu abstracteste Bestemmelse, hvor den
viser sig ikke som Kjærlighed i Dette eller Hiint eller til Dette
eller Hiint, men som Kjærlighed til et Noget, som den ikke har
o: som Attraa, Længsel. Dette er nu i en vis Forstand meget
sandt; men Kjærlighed er derhos ogsaa den uendelige Kjærlig-
hed. Naar vi sige, at Gud er Kjærlighed, da sige vi jo derved,
at han er den uendeligt sig meddelendez naar vi tale oni at
forblive i Kjærlighed, da tale vi jo om en Deelagtighed i eu Fylde-
Dette er det Substantielle i Kjærligheden Det Attraaende,
det Længselssulde er det Negative i Kjærligheden, det vil sige
deu immaneute Negativitet· Attraa, Trang, Længsel o.s.v.
er Kjærlighedens uendelige Subjeetivering, for at bruge et af
Hegels Udtryk, der her netop erindrer om, hvad det skal erindre
om. Denne Bestemmelse er nu tillige den meest abstracte, eller
rettere, den er selve det Abstraete, ikke i Betydning af det Onto-
logiske, men i Betydning af det sit Indhold Mangleude. Man
kau naturligviis enten opfatte det Abstracte som det Alt Con-
stituerende, forfolge det i sine egne tause Bevægelser, og lade
det bestemme sig hen til det Conerete, udfolde sig deri. Eller man
kan gaae ud fra det Couerete og med det Abstraete in mente
finde det i og ud af det Conerete. Men ingen af Delene er Til-
fældet med Soerates. Det er ikke til Kategorier, han kalder For-
holdet tilbage. Hans Abstracte er en aldeles indholdsle Beteg-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free