Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
heel Undersøgelse Saaledes vilde jo vel Dialogen være endt
uden Resultat, men dette ,,nden Resultat« er ingenlunde iden-
tisk med et negativt Resultat. Til et negativt Resultat hører der
altid, at der er et Resultat; og et negativt Resultat i sin reneste
og meest ublandede Tilstand kan kun Jronien asgive; thi selv
Skepsis ponerer altid Noget, hvorimod Jronien gjør det be-
standig vistnok tantaliske Forsøg, ligesom hiin gamle Hex, paa
først at opcede Alt og derpaa at rede sig selv med, eller som det
hedder om Hexen, sin egen Mave.
Dialogen bliver sig derfor meget godt denne Mangel
paa Resultat bevidst, ja den ligesom nyder med et vist Vel-
behag Tilintetgjørelsens hele Trylleri, og gotter sig ikke blot over
Sophistens Annihilation. Socrates siger selv: . . . »den nær-
værende Ende paa vor Samtale synes ligesom et Menneske at
bebreide os og lee ad os, og ifald den kunde tale, at ville sige:
J ere dog nogle forunderlige Mennesker, Socrates og Prota-
gorasl« Efterat nemlig de Stridende, da Protagoras har opgivet
det epideiktiske Foredrag, have forsøgt sig i allehaande Brydning,
idet først Soerates er den spørgende, Protagoras den svarende,
derpaa denne den spørgende, og hin den svarende, og endelig
Socrates igjen den spørgende og Protagoras den svarende,
saa de, forat bruge et om muligt anskneliggjorende Udtryk,
gjentagne Gange have veiet Salt med hinanden, fremkommer
det snurrige Phænomen, at Socrates forsvarer det, han har
villet angribe, og Protagoras angriber det, han har villet før-
svare. Den hele Dialog erindrer om den bekjendte Strid mellem
en Katholik og en Protestant, der endte med, at de overbeviste
hinanden, saa at Katholiken blev Protestant, og Protestanten
Katholik-3-); kun at her det Latterlige er optaget i den ironiske
V) Den Anekdote, jeg her allnderer til, afgiver den anden Form af et
ironisk negativt Resultat; thi her ligger det Jroniske deri, at man kommer
til et virkeligt Resultat, men da dette virkelige Resultat er aldeles personligt
og som saadant forholder sig indifferent imod Ideen, og da det altsaa lader
sig formode, at den katholske Neophht atter vil have samme overbevisende
Kraft paa den nhbagte Protestant, som denne havde paa ham i det foregaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
