Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Bevidsthed — En Indvending, som her inuligen kunde gjøres-,
’skal jeg saameget desto hellere tage Hensyn til, som kun en op-
mcerksom Læser kan gjore den. Det kunde nemlig synes, som om
det var Plato, der her anbragte den irouiske Lofteftang, for i
et ret muntert overgivent Himmelsprcet at vippe ikke blot Pro-
tagoras, men og Soerates tilveirs, og hvor pndsigt end denne
sidste kunde tage sig ud i et saadant Hurlumhei, maa jeg dog
netop paa dennes Vegne frabede mig en slig Fortolkning Det
er nemlig Socrates, der selv gjor den Bemærkning og enhver
nogenlunde sympathetisk Læser vil vist ikke kunne undlade at
forestille sig det med ironisk Alvor stridende og derudaf sig tve-
tydigt ndkjcempende ironiske Smiil, hvormed han har ledsaget
sin ironiske Forundring over, at den hele Leg fik dette Udfald,
den Overraskelse, hvormed han feer Protagoras finde, hvad
han nodveudig vidste han maatte finde, da han selv havde gjemt
det.
Dette med Hensyn til Dialogens hele Anlæg eller Formen i
Dialogen. See vi nu hen til Indholdet, det vil sige, til de i
samme indflettede Problemer, der, ligesom meta paa Lobebauen,
afgive de faste Punkter, om hvilke de Stridende bevæge sig,
sogeude stedse nærmere og uasrmere ind under dem, stedse hur-
tigere og hurtigere ilende hinanden forbi, da troer jeg man i
det Hele vil finde en lignende negativ Ironi.
Jsakr er dette Tilfældet med det forste Sporgsmaah om
Dyden er een. Socrates opkafter nu det Sporgsmaah om Ret-
færdighed, Besiudighed og Fromhed o. f. v. ere Dele af Dyden
eller kun Navne paa eeu og samme Sag; og dernæst, om de
ere Dele paa samme Maade som Ansigtets Dele, nemlig Mund,
Amor-, og saa fremdeles, saa oiner man jo deri Muligheden af eu uendelig
Disput, der for de Stridende i ethvert Øieblik er overbevifende, uden at
derfor dog Nogen af dem t noget Oieblik har en Overbeviisning: kun det
corresponderende Forhold bliver imellem dem, at i det Øieblik A er Katho-
lik, bliver B Proteftant, og i det Øieblik B bliver Katholik, bliver A Pro-
teftant, hvilket naturligviis ligger deri, at Ingen af dem skifter 11nbitus,
men Begge Habit
11-k
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
