Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
dog er fattig, da han ikke kan gjore den frugtbar. Den socratiske
Sætning, at Dyden ikke kan læres, synes at indeholde en hoi
Grad af Positivitet, eftersom den sorer Dyden tilbage enten
paa en Naturbestemmelse eller paa Noget Fatalistisk. Men saavel
Dyden opfattet som umiddelbar Harmoni, som og i sin fata-
listiske ckxceangcx er dog i en anden Forstand en aldeles nega-
tiv Bestemmelse Det derimod, at Dydeu kan lære-3, maa
enten forstaaes saaledes, at en oprindelig Tomhed i Mennesket
efterhaanden gjennem en Læren ndfyldes, men dette er en
Modsigelse, da Noget, der er Mennesket absolut fremmed, aldrig
kan bringes ind i ham; eller det er Udtrykket sor den nnder en
Snccession af Læren sig gradviis udfoldende indre Dydsbe-
stemtnelse og forudsætter altsaa dens oprindelige Tilstedevcerelse.
Det er da Sophistens Misforstaaelse, at han anmasser sig at
ville bringe Noget ind i Mennesket; den sorratiske derimod-
i enhver Forstand at nægte, atDnden kan læres. Og at nu denne
soeratiske Opfattelse er negativ, det er aabenbart; den negerer
nemlig Livet, Udviklingen, kort sagt, Historien i sin almindelig-
ste og videste Forstand. Sophisten negerer det Oprindelige,
Socrates den senere Historie —— Sporge vi nn fremdeles til
hvilken almindeligere Betragtning denne socratiske Anskuelse
maa henfores, i hvilken Totalitet den hviler, da er det aabenbart
i den Betydning, Erindringen tillæggesz men Erindring
er netop den retrograde Udvikling, og altsaa Modbilledet til den
stricte saakaldte Udvikling. Vi have saaledes ikke blot en negativ
Bestemmelse i den Sætning at Dyden ikke kan læres, men
ogsaa en ironisk negativ Bestemmelse, der bevæger sig i al-
deles modsat Retning. Det er saa langt fra, at Dyden kan læres,
at den tvertimod ligger saa langt bag ved Judividet, at man
maatte befrygte, at den var glemt. Platonisk vilde det være at
styrke Existentsen ved den opbyggelige Tanke, at Mennesket ikke
er jaget tomhcriidet nd i Verden, ved gjennem Erindring at
besinde sig paa sit rige Udsti)r, socratisk er det at faae hele Vir-
keligheden underkjeudt og henvise Mennesket til en Erindring,
der bestandig trækker sig længere og længere tilbage imod en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
