- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
169

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

171

meligt, ved nærmere Eftersyn maaskee ret antageligt. Den
spekulative Eenhed kan nemlig ikke saaledes usynlig og umærkelig
være tilstede, men vel den ironiske.

Naar jeg nn siger, at Ironi er et væsentligt Element i
Phædon, saa mener jeg naturligviis ikke de ironiske Forzirin-
ger, der findes adspredte i denne Dialog, da de, hvor betyd-
ningsfulde de end kunne være, og hvor meget de end for den
dybere Betragtning stedse mere og mere ndvide sig, dog i det
Høieste knn kan være Vink om den endelige Anskuelse, der gjen-
nemtrænger hele Dialogen. Jeg vil anføre et Par Exempler.
Pag. 42: ,,Dog synes Du og Simmias gjerne at ville udføre
denne Sætning videre og ligesom Børnene at frygte sor, at
Vinden virkelig skal bortblrese og adsprede den (Sjælen), idet
den gaaer nd as Legemet, især naar En tilsældigviis ikke døde
i et stille Veir, men under en stærk Storm.« Pag 119: Soerates
bebreider Kriton, at han spørger ham, hvorledes han vil be-
graves, og tilfoier, at Kriton formodentlig troer, at alt det,
han har talt om, hvorledes han vil gaae bort til de Saliges Her-
ligheder, ,,hvilke end disse monne være,« knn er sagt for at berolige
Disciplene og sig selv . . : ,,stiller derfor en Borgen for mig
hos Kriton, modsat den, han stillede for mig hos Dommerne
Thi han borgede sor, at jeg ganske vist vilde blive, men borger
J for, at jeg ganske vist ikke vil blive, naar jeg er død, men gaae
bort.« Dog, slige ironiske Yttringer lode sig endnn ret godt
forene med den sormeentlige Alvor og den dybe Rorelse, der
skal gaae gjennem den hele Dialogz hvorimod man rigtignok
heller ikke bør nægte, at de tage sig langt bedre ud, naar man
i dem mærker Jroniens stille, hemmelige Væxt

Det første Bidrag, jeg skal levere for at understøtte min
Paastand, er derimod et Forsvar sor, at Aanden i denne Dialog
er ægte græsk og ikke orientalsk. Efter den Forestilling
nemlig, jeg kan gjøre mig om den orientalske Mystik, bestaaer den
Hendøen, der her kan være Tale om, i en Slappelse as den
Sjælens Muskelkraft, as den Spænding, som Bevidstheden er,
i en Opløsthed og tnngsindigt hensynkende Mathed, i en Blod-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free