- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
175

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

177

fer, og vi besidde dem alle vort hele Liv igjennem, eller de,
om hvilke vi sige, at de lære Noget, erindre sig i Grunden kun
dette, og det at lære er altsaa en Erindren« (Pag. 38 ned.). Den
speknlativt Uforklarede, vistnok som alt Spekulativt ved forste
Øiekast paradoxe, Synthese af det Timelige og det Evige bero-
liges her poetisk og religiost. Det er ikke Selvbevidsthedens evige
Sig-selv-Forndfætten, der lader det Universelle slntte sig tæt
og snevert om det Særegne, det Jndividnelle, der her træder
os imøde, tvertimod: det Universelle flagrer lost omkring det-
Punotum saliens i Argumentationen er egentlig dette, at lige-
som Jdeerne ere til for de sandselige Ting, saaledes er Sjælen
til for Legemet. Dette lyder vel i og for sig ret antageligt, men
saa længe det ikke er oplyst, hvorledes Jdeerne ere til for Tingene,
og i hvilken Forstand, saa seer man, at det ,,ligesom,« hvorom
Alt dreier sig, bliver det abstrakte Ligheds-Tegn mellem to
ubekjendte Størrelser· Forsaavidt man ved nærmere at under-
søge de paa den ene Side af Lighedstegnet givne Størrelser
skulde troe at faae nogen nærmere Oplysning, og denne Tro
allerede bestyrkes ved Tanken om, at det er det i og for sig Gode,
Skjonne, Retfærdige, Fromme, hvorom Talen er, saa qvæles
den atter, naar vi betænke, at det tillige er det Lige o. s. v., af
hvis Præexistents Sjælens Præexistents afhænger· Thi staaer
det sig ikke bedre med Sjælens Præexistents end med slige Almeen-
Forestillinger, saa seer man jo let, at den forsvinder ligesom hine
i denne uendelige Abstraktion Fra dette Punkt af lod sig nn vistnok,
enten i Form af en seierrig Spekulation, eller en Troens For-
tabelse, danne Overgangen til en positiv Opfattelse, men dette
skeer ikke; og hvad Læseren maa optage i sig som en evig in Mente
endog ved den mindste Beregning i hele denne Undersøgelse,
dette Punkt er ikke det Jntet, hvorfra man gaaer tid, men det
Intet, hvortil man gjennem Overveielsens Besværlighed kommer.
Og man kan gaae videre. Sæt der lod sig forbinde en Forestil-
ling med denne Jdeernes Existents udenfor enhver Concretion,
saa maatte man jo spørge: i hvilket Forhold til denne vilde man
da sætte den præexisterende Sjæl J Jordelivet var dens Virk-
S. Kierkegaard. xlll 12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free