Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
somhed denne, at fore det Enkelte tilbage paa dette Almindelige,
men det conerete Forhold af det Enkelte til det Universelle,
som er givet i og med Judividualitet, var der aabenbart ikke
Tale om. Den af Sjælen realiserede Forbindelse mellem disse
to Magter var aldeles transitorisk, ingen forblivende· Forsaavidt
maatte altsaa Sjælen i dens tidligere Existents være aldeles
forflygtiget i Jdeernes Verden, og i denne Henseende er det
heldigt udtrykt af Plato, at Sjælen ved Overgangen i det sand-
selige Liv glemmer disse Ideer, thi denneGlemsel er netop
den Nat, der gaaer forud for Bevidsthedens Dag, er det Hvile-
punkt, der naturligviis er uendeligt forsvindende og Intet,
hvoraf det Universelle bestemmer sig hen til det Særegne Glem-
sel er altsaa den evig limiterende Forudsætning, der uendeligt
negeres ved Erindringens evig forbindende Forudsætning Men
dette, at den platoniske Lære trænger til de to Extremer af
Abstraktion, den aldeles abstrakte Præexisients og eu ligesaa
abstrakt Postexistents o: Udodelighed, viser netop, at Sjælen
maa være opfattet aldeles abstrakt og negativt ogsaa i
dens timelige Existents· Dette, at det jordiske Liv efter Plato
sortoner sig (dette Ord taget saavel i malerisk som mnsicalsk
Forstand) til begge Sider, skulde man troe maatte fore til den
Anskuelse, at det jordiske Liv var den fyldige Midte, men det
er ingenlunde Tilfælde her i Phædon. Tvertimod, dette Liv er
det ufuldkomne, og det Formlose er det, hvorefter Længselen
stunder.3)
Til ligesaa abstrakte Resultater komme vi, naar vi
gjennem de ovrige Beviser arbeide os hen til den for disse
til Grund liggende Anskuelse af Sjælens Væsen —— Det Ikke-
Sammensatte kan ikke oploses og forgaae. Det Sammen-
satte derimod horer det til at oploses paa samme Maade, som det
» Som det derfor i Symposiet var Længsel, der udgjorde det Sub-
stanrielle, saa er det Samme Tilfælde her. J Symposiet er det imidlertid
Længselen, der ønsker at eie, i Pljcedon onsker den at tabe, men begge Ve-
stemmelfer ere lige negative, da begge Lceiigseler ere uvidende om det Hvad,
den ene vil styrte sig ind i, den anden ved Afdoen forflygtiges i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
