Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
mythiske Deel af denne Dialøg, at Legemernes Opstandelse
eller Vedbliven er Noget, som kun de Ugudelige have at b efry g te,
hvorimod de, som ere tilstrækkeligen luttrede ved Philosophi,
ville i den kommende Tid leve ganske uden Legemer (Pag.
117). Det eneste Forsøg, der gjøres før at holde igjen mod dette
Abstraktionens tøilesløse Spring ud »i den vide Verden« og
tilveiebringe en Real-Existents, der ikke tillader Tanken at kuld-
seile og Livet at forflygtiges, er deu ethiske Harmoni, den mø-
ralske Melodi, der vil afgive den Alt i den nye Tingenes Orden
constituerende Naturlov, om jeg saa tør sige, med eet Ord den
retfærdige Gjengjeldelfe, der vil være det i Alt sig rorende Prin-
cip· Og i Sandhed, naar denne Betragtning kommer til Hæder
og Ære, da vil Udødeligheden ikke blive en Skygge-Existents,
og det evige Liv ikke et Schattenspiel an der Wand. Men end ikke
i den mythiske Deel af Dialogen skeer dette suldelig· Hvorvidt
det skeer, skal senere vorde undersøgt, kun her maa det erindres,
at det kun er i den mythiske Deel af Dialogen at det førsøge8. —
Saaledes kan nu Tanken atter vende tilbage til det Punkt,
den før et Øieblik tabte af Sigte, det negative Hvad, og det
ligesaa negative Hvorledes, der i den dialektiske Udvikling
i Phcedon sorkynde sig som den positive Besvarelse af Spørgs-
maalet om Sjælens Væsen, forsaavidt dette i sig indeslutter
Beviset før dens Udødelighed Dette, at den hele Betragtning
ender negativt, at Livet taber sig i den fjernt hendøende Gjen-
lyd, (Nachhall vilde jeg heller sige), kunde have sin Grund i
Platonismens fubjektive Standpunkt, der misfornoiet med
Jdeens Umiddelbarhed i Existentsen, saaledes som denne er
givet i det Classiskes salige Tilfredshed, nu søgte at gribe den
i sin Reflekterethed og derfor favnede Skyen for Juno· Dette
fubjektive Standpunkt gav den nu ikke mere end det foregaaende
havde eiet, men berøvede den endogsaa Noget, nemlig Virke-
ligheden. Roscnkrantz har etsteds rigtigt bemærket, at jo fyl-
digere Livet er, jo yppigere det svulmer, desto mere afbleget
og luftig er Udødeligheden· Homers Helte sukke efter endog
den ringeste Stilling i det virkelige Liv og ønske med den at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
