- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
208

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

210

giver den nu i en vis Forstand Mindre, sinker Tankeudviklingen,
og aabenbarer sig ikke som en Fuldbringelfe af den begyndte
Proces, men som en ganske ny Begyndelse. Jo mere den nu
vil Udvide Beskuelsen, jo fyldigere den vil gjøre den, desto mere
viser den fin Modsætning til den blot negative Dialectik, men
desto mere bortfjerner den sig ogsaa fra den egentlige Tænk-
ning, bedaarer Tanken, gjør den kjælen og blødagtig. Det Andet,
hvorved den mythifke Deel af denne Dialog giver Mere end
den dialectifke, er at den opstiller det Skjønne som Eros’
Gjenstand Saaledes har vi nu en ægte platonifk Dichotomi,
der, som allerede tidligere bemærket, lider af alle en Dichotomis
Vesværligheder, idet den har det Negative nden for sig og den
Eenhed, der opnaaes, aldrig kan hypostafere sig. Seer man
nærmere til, hvorledes det staaer sig med det Skjønne, saa
afstryger dette gjennem en dialectisk Bevægelse en Mængde
Bestemmelser- Kjærlighedens Gjenstand er snccessivt: skjønne
Legemer — skjonne Sjæle — skjonne Bemærkninger — skjøn
Erkjendelse —— det Skjønne Det Skjønne bestemmes nu ikke
blot negativt som det, der vil vise sig i et langt herligere Lys
end Guld, Klæder, skjonne Drenge og Ynglinge, men Diotima
føier til: ,,hvad skulde vi troe, naar det lykkedes Nogen at skue
dette Skjønne selv, luttret, reent, ublandet, ikke beklædt med
inennefkeligt Kjød og Farver eller andet forgængeligt Tant,
men det guddommelig Skjønne selv i sit Væsens Eenhed ?«
(Heise Pag 81). Det Mythifke ligger aabenbart deri, at det i
og for sig Skjønne skal skues. Og uagtet Fremftillerindeu en-
gang har renonceret paa alt forgængeligt Tant og Indklæd-
nings-Apparat, saa er det aabenbart, at dette vil netop komme
igjen i Phantasiens Verden og afgive det mythiske Drapperi.
Saaledes vil det altid gaae med »das Ting an sich," naar man
ikke kan kaste den bort og slaae den i Glennnebogen, men deri-
mod, idet man har faaet den udenfor Tænkningen, nu vil lade
Phantasien bøde paa og godtgjøre Tabet.

Dette Standpunkt erindrer naturligviis meget om det
kantiske· Jeg skal ved et Par Ord blot berøre Forskjellen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free