Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
Kant standsede vistnok ved dette Tingenes ,,an sich,« men enten
vedblev han ufortroden ved Hjælp af den subjective Tænkning
at ville gribe det, og da det at gribe det var en Umulighed, saa
havde han naturligviis den store Fordeel, den vistnok temmelig
ironiske Lykke, altid at haabe; eller han kastede det bort, søgte
at glemme det. Forsaavidt han derimod stundom vil fastholde
det, saa udvikler han det Mythiske, og saaledes er f.Ex. hans
hele Anskuelse af det »radikale Onde« egentlig en Mythe. Det
Onde nemlig, som Tanken ikke kan magte, lægges udenfor
Tanken og overlades til Phantasien. J den mythiske Deel af
Symposiet tildrommer derfor Digteren Plato sig alt det, som
Dialectikeren Socrates sogtez i Drommens Verden finder
Jrouiens ulykkelige Kjærlighed sin Gjenstand At Plato nn læg-
ger Diotiina denne Fremstilling i Munden, kau visselig ikke
gjore den til en mythisk Fremstilling, hvorimod det hører med
til det Mythiske, hvad Phantasien overhovedet ynder, at Gjen-
standen lægges udenfor, fjernes for atter at drages tilbage,
ligesoni man ikke gjerne selv vil have oplevet et Eventyr, men
skyder det bort fra sig, og stræber ved Modsætning til Tidens
Mellemværende at gjore Phantasiens Præsens desto mere
tiltrækkende Ogsaa Ast bemærker jo, at det er en blot Opdig-
telse med denne Diotima, og Banrs Betragtning, at Plato
har valgt den mythiske Fremstillingsform, for at give sit Phi-
losophem en positiv Stotte i en Folkebevidstheden tilvant Form,
forklarer vistnok for lidt, og opfatter det Mythiskes Forhold
til Plato aldeles udvortes.
Betragte vi den mythiske Fremstilling af Sjælens Til-
stand efter Doden, som den beskrives i Gorgias og Phædon,
saa finder der til eu vis Grad en Ulighed Sted mellem disse
to Lpfattelser J Gorgias indskjcerper Socrates vel flere
Gange-M at han troer derpaa og vedkjender sig sin Tro derpaa
P) Deu Onistcendighed at Socrates ogsaa i den mythiske Deel af Dia-
logerne er den Talende, beviser Intet niod Rigtigheden af den her etablerede
Adskillelse af det Dialektiske og det Mythifke, da, som bekjendt, Plato aldrig
selv optræder talende, men altid bruger Socrates’ Navn-
148
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
