Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
ndtomt sin Forbittrelse over Soerates’ Gjækkerier, siger han:
cpyzch ycicg Zde Efym To disses-op oss-;- ZZU·0 To ZJ Id IoF Isse-kr-
Tomg Fangne-saa Soerates lader sig tilsyneladende deeontenan-
cere, men efter nogle Drillerier, der især ere skikkede til at bortlede
Thrasymachns’ Opmærksomhed fra Hovedspørgsmaalet, be-
gynder den samme Taktik, der med saa meget Held blev anvendt
mod Polemarch11s. Det er igjen til Erkjendelsens Gebeet Soerates
tager sin Tilflugt. Ordet xgxtmkmy bliver her Anstodsstenen.
Naar nemlig dette forstaaes om den Mægtigere, uden Hensyn
til, om derved tænkes paa en enkelt Person eller paa Magten
i Staten, da i begge Tilfælde Statens Love dog kun ere bereg-
nede paa den egne Fordeel, saa var det jo muligt, da Lovgiveren
ikke er ufeilbar, at Lovene, istedetfor at være til den Mægtigeres
Bedste, kunde være til hans Skade. Denne Indvending mener
imidlertid Thrasymachus maa bortfalde, naar man betænker,
at ligesom en Læge ikke er Læge i Henseende til det, hvori han
feiler, men i Henseende til det, hvori han handler rigtigt, saa-
ledes ogsaa en Lovgiver, i dette Ords sande Betydning, vil
vide at give saadanne Love, der i Sandhed ere beregnede paa
hans egen Fordeel. Thrasymachns taler derfor ikke om en slet
og ret Hersker, men om den, der i stræng Forstand, ja istrængeste
Forstand er Hersker frzy Læst-Fisk Lzysp — Toi- ITIJ Mege-
Bxcrciscp Leiqu prxoysrkr zdjsrcrj Dog netop dette, at Be-
grebet saaledes opfattes sensu (sminent—iori, giver Soerates
Anledning til en ny Tvivl, at det nemlig vel maa gaae med
Herskerkunsten som med enhver anden Kunst, naar den nd-
oves i sin Sandhed, at den intet fremmedartet Hensyn kjender,
at den fast og urokkeligt retter sig paa sin Gjenstand, og altsaa
heller ei skeler efter Fordeel. Saavidt havde Socrates bragt
Sagen, og man kan ikke nægte Rigtigheden af hans egen Op-
fattelse af Uiidersogelsens Gang, fik-«- ss Too iskmfov Myog
sig Tanken-Moz- nxgkxksknjx«, da Thrafymachns faaer et
nyt Anfald af Raseri og som en Besat, selvisk fortabt i 1nono-
logisl —Ordgyderi, ndtoinmer sig i en ny Strin af, hvad Socra-
tes vilde kalde Uforskammenhed, hvis væsentlige Indhold er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
