Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
dette, at, naar han taler om at gjore Uret, da mener han ikke,
at det skal skee i det Smaa, tvertimod, jo mere storartet der
gjøres Uret, jo fuldkomnere er det, jo sordeelagtigere for den,
der gjor Uret. Efterat have endt denne Diatribe vilde han
til at gaae bort, da de Tilftedevrerende hindrede ham heri.
Soerates vender atter tilbage til sin foregaaende Opfattelse,
viser, at enhver Knnst maa opfattes i sin ideale Stræben, at den
Snylteplante af endelig Teleologi, der vil knytte sig til den,
maa afvises· Enhver Kunst har sit eiendommelige Maal, sin
Nytte, hvilken ikke er nogen anden end den at befordre deres
Tarv, der ere betroede til dens Omsorg. Thrasymachns fast-
holder sin Sætning og oplyser yderligere, at Retfærdighed ikke
er andet end Enfoldighed, Uretfærdighed Klogskab. Socrates
bevæger nu Thrasymachns til at ftatuere, at Uretfærdighed er
Viisdom og Dyd. Derpaa giver Soerates sin Udvikling nærmest
Retningen hen mod den Sætning, at Uretfærdighed er Viis-
dom, og gjennem nogle Analogier fra Erkjendelsens Sphære
fordriver han atter Thrasymachus fra den Forskandsning, han
havde indtaget bag sit dristige Paradox. Den Retfærdige vil
jo dog ikke have Mere end den Retfærdige, men vel end den
llretfcerdigez den Uretfærdige vil have Fordeel fremfor baade
den Retfærdige og den Uretfærdige. Ligesaalidet vil en Kunstner
have Fordeel fremfor en anden Kunstner, men vel for den,
der ikke er Kunstner; en Læge ikke have Fordeel fremfor Lægen,
men vel for den, der ikke er Læge, overhovedet den Kyndige
ikke have Fordeel for en anden Kyndig, men vel for den Ukyn-
dige. Den Ukyndige vil derimod have Fordeel, saavel fremfor
den Kyndige som fremfor den Ukyndige. Altsaa er den Ret-
færdige forstandig og god, den Uretfærdige uforstandig og ond.
Nu er naturligviis Sagen paa Gled, og det Folgende as denne
Bog er ingenlunde knapt med at prædieere alt muligt Godt
om Retfærdigheden. Disse Prædikater ere imidlertid mere
udvortes beskrivende, de ere at ansee for et Slags Stikbreve,
der kan hjælpe Een paa Spor ved Paagribelsen, men indeholde
ikke Begrebsbestemmelser. De sætte derfor vel Tanken i Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
