Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Centanr, naar de see en Kassetyv, antage de Skikkelse af en
Ulv (V. 350. 51.s52). Thi uagtet dette beskrives som en Magt-
fnldkonunenhed ved Skyerne, ja uagtet Soerates selv bemærker,
at de antage saadanne Skikkelser for at spotte, saa er det dog
ligesaa meget at ansee for en Afmagt hos dem, og den aristo-
phaniske Jroni ligger udentvivl i den gjensidige Afmagt, Sub-
jectets, der idet han vil have det Objeetive, blot faaer sin egen
Lignelse, og Skyernes, der blot gribe Subjeetets Lignelse,
men kun prodncere denne, saalænge de see Gjenstandene At
herved nu ypperligt er betegnet den blot negative Dialectik,
der bestandig bliver i sig selv, ikke gaaer ud i Livets eller Ideens
Bestemmelser, og derfor rigtignok glæder sig ved en Frihed,
der lader haant om de Lænker, som Continuerligheden paa-
lægger-Z), den Dialectik, der i den abstracteste Forstand blot
er en Magt, en Konge uden Land, der fryder sig ved den blotte
Mulighed af i det tilsyneladende Besiddelses-Øieblik af Alt
at give Afkald paa Alt, uagtet saavel Besiddelsen som Afkaldet
er illusorisk, en Dialectik, der ikke foler sig generet af det For-
bigangne, ikke omsluttet af dets Jern-Conseqveuts, ikke ængstet
af det Tilkommende, fordi den er saa hurtig til at glemme,
at selv det Tilkoinmende næsten er glemt, for det er oplevet,
en Dialectik, der Jntet savner, Jutet attraaer, er sig selv nok,
letsindig og flygtig som et forvildet Barn springer over Alt —
dette vil vist Ingen nægte
Bevidstheden om denne Intethed, der ligger i, at Choret
paa eengang er Symbol og dog tillige sig ironisk bevidst at være
nde derover og have en ganske anden Realitet, tilskriver Rotscher
dk) Jeg har i denne Skildring meest taget Hensyn til den intelligente
Side, fordi denne aabenbar ligger Gtrceeiteten nærmest At en lignende Dia-
lectik-, som det Vilkaarlige, paa det moralske Gebet viser sig i en endnu sørge-
ligere Skikkelse-, er vistnok, men i denne Henseende troer jeg ogsaa, at man
stundom i at opfatte den Overgangsperiode, hvori det græske Liv var paa
Aristoplzanes’ Tid, for meget har havt sine Tiders Eiendommeligheder for
Øie Hegel siger meget rigtigt (Geschichte der Phil. 2 V. Pag» 70): Wir dllrfen
es den Sophisten nicht zum Verbrechen machen, dasz sie nicht das Gute zum
Prineip gemacht l)aben, es ist die Richtnngslosigkeit der Zeit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
