Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
Forhold til den corresponderende menneskelige Bevidsthed,
som det i en tidligere Tid raadede med guddommelig Myndig-
hed, i en sildigere Tid befattede sig med at forelcegge viden-
skabelige Problemer8), saaledes see vi ogsaa i det delphiske
Orakels Udsagn Sokrates betrceffende en harmonisk præstabi1ita.
Ogsaa den Misforstaaelse, som om han bag denne Uvidenhed
skjulte en Viden, har Socrates indseet, men ogsaa opfattet
den som en Misforstaaelse Han forklarer nemlig, hvor-
ledes hans overbeviseude Virksomhed har kunnet paadrage
ham mange Fjendskaber, og tilføier: sid-m- ycio fik skæ-
oTarx ak fra-Afkrog TceJtce astrny xfycez comisk c? Zixs 8322012
Zxx).«k’;-Zc-). Men man seer jo ogsaa, hvorledes han protesterer
mod denne Misforstaaelse, og hvorlidet han finder denne Slut-
ning rigtig, at, fordi han kan overbevise Andre om, at de Intet
vide, han derfor selv skulde vide Noget.
Det der nu afholdt Socrates fra en sveculativ Fordybelse
i den bag denne Uvidenhed fjernt ahnede Positivitet, var natur-
ligviis det guddommelige Kald, han havde, til at overbevise
hver Enkelt om det Samme. Han var ikke kommen for at frelse
Verden, men for at domme den. Dertil var hans Liv helliget,
og denne Virksomhed afholdt ham ogsaa fra at deeltage i Statens
Anliggender. Athenienserne kunde berove ham Livet, det skulde
han finde sig i; men en Frifindelse paa det Vilkaar, at han skulde
var Anledning for den fortolkende Bevidsthed, saaledes fandt dette dclphiske
Udsagn sin Fortolkning i Socrates.
s) Smlgn. Hegel Geschichte der Philosophie 2 B. Pag· 173: Plato
selbst brachte es in der Mathematik bald zu hoher Fertigkeit. Es tvird ihtn die
Losung des delischen oder delphischen Problems zugeschricben, das vom
Lrakel anfgegeben tvurde, und sich, ahnlich dem pythagoriiischen Lehrsatze,
auf den Kubus bezieht: Niimlich die Verzeichnung einer Linie anzugeben,
deren Kubus gleich sei der Summe von zwei gegebenen Kubis. Dieses ersor-
dert Konstruction durch zwei Kurven. Bemerkenswerth ist, melche Art von
Aufgabeu die Lrakel jetzt gemacht haben. Es war bei ciner Seuche, wo man
sich an das Orakel wandte, und da gab es diese ganz wissenschaftliche Anf-
gabe; . . . . es ist eine Veranderung im Geiste der Qrakec, die hochst nierk-
wllrdig ist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
