- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
273

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

275 ·

opgive denne guddommelige Mission, vilde han aldrig antage,
da det vilde vcere et Forsøg paa at myrde ham i aandelig For-
stand. Han var den evige Actor, der paa Guddommens Vegne
nboieligt udpantede til den sidste Hvid det guddommelige Til-
godehavende· Hvad Nemesis tidligere var i Forhold til det
Udmærkede, det Fremragende, det var dybt og totalt gjennem-
ført i Socrates’ ironiske Virksomhed i Forhold til Menneske-
heden som saadan. Kun blev Socrates ikke staaende ved en
philosophisk Betragtning heraf, men han henvendte sig til Hver
især, frarev dem Alt og sendte dem tomhændede bort. Det var
som om de vrede Guders-) havde vendt sig bort sra Menneskene,
taget Alt med sig og nn vilde overlade dem til sig selv. Men i
en anden Forstand var det Menneskene, der havde vendt sig
bort fra Guderne og fordybet sig i sig selv. Dog, dette er natur-
ligviis kun et Gjennemgangsmoment J mange Maader var
Mennesket dog paa den rigtige Vei, og man kan derfor sige
herom, hvad Angnstin siger om Synden: beata oulpa. Gn-
dernes himmelske Skarer loftede sig op fra Jorden og forsvandt
for de Dødeliges Blikke, men netop denne Forsvinden var
Betingelsen for et dybere Forhold. Riitscher siger derfor meget
rigtigt (Pag. 253): Von hier aus erhellt es anch, welche Bewand-
niß es mit der so vierfältig gemißbranchten Socratischen Un-
wissenheit hat, deren man sich so hänfig als eine gnte Apologie
der eigenen Jgnoranz, wie als Wehr gegen die Anerkennung
des wahrhaften Wissens bedient hat. Dus Wissen, daß er nichts
wisse, ist nämlich nicht etwa, wie es gewbhnlich vorgestellt wird,
das reine leere Nichts, sondern das Nichts des bestimmten In-
halts der bestehenden Welt. Das Wissen der Negativitat alles-
endlichen Jnhalts ist seine Weisheit, dnrch welche getrieben
er in sich geht, nnd dies Erforschen seiner Jnnerlichkeit als das
absolnte Ziel ausspricht, der Beginn des nnendlichen Wissens,
aber anch nur erst der Beginn, da sich noch keinesweges dies

dte) Senere blev derfor Guderne gode igjen, og derfor hidleder· Plato
i Timaeus Verdens Oprindelse fra Guds Godhed der ikke kjendte Misundelse,
men ønskede at gjore Verden sig saa liig som mulig.
188

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free