Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
godt med Feldberedere, Skræddere, Sophister, Statsmaend,
Digtere, med nge og Gamle, talte med dem lige godt om Alt,
fordi han overalt fandt en Opgave for sin Ironi-D. Men med
Alt det var han ingen god Statsborger og gjorde visselig heller
ikke Andre dertilM). Om nu det Standpunkt, Socrates saaledes
stillede sig paa, var i Virkeligheden et hoiere, end det Staten
indtog, om han i Sandhed var guddommelig bemyndiget, derom
maa Verdenshistorien dømme, men naar den vil domme billigt,
maa den tillige indrømme, at Staten var bemyndiget til at
dømme Socrates J en vis Forstand var han derfor revolntionaer,
dog ikke saameget ved at gjore Noget, som ved at undlade Noget;
men Partigjceuger eller Hoved for et Complot var han ikke,
derfra frelste Jronien ham; thi som den berovede ham den
sande borgerlige Sympathi for Staten, den sande borgerlige
Pathos, saa befriede den ham ogsaa fra den Sygelighed og den
Exaltation, der er Betingelse for en Partigjcenger. Hans Stil-
ling var overhovedet altfor personlig isoleret, ethvert For-
hold han eontraherede, for lost knyttet, til at det kunde blive
mere end en betydningsfuld Berøring Han stod ironisk over
ethvert Forhold, og Loven for Forholdet var en bestandig
Attraetion og Repnlsion, Forbindelsen med den Enkelte var
i·) Da derfor Phædros (i Dialogen af samme Navn) forundret sig
over, at Socrates er saa lidet bekjendt med Omegnen, at han maa fore ham
omkring som en Fremmed, ja at han næsten ikke synes at være kommen uden-
for Byens Porte, svarer Socrates: szwhmwxs giv-, cZ sex-sove Øda-
zrastsc yakk ei««t· rok zrsy oZ» xeogiae xcri sat ckdece otkcksy »«" Nik-Nei
cktckcicxsr», oJ d"e’i- UF o’c«o·r« O–J()eonot.
"·) Thi den Methode han har fulgt: smxeszy chroy tynd- nsthsy
««7J ngdrspoy sæin rkdy Favrod styrker-rig- stuechtmsotg ngiy somt-os
stuklysfsiy . . . . . stifte ndy 1775 mlxewsy 7193» mit-Fy 1775 7162805
(Apol. Socr. § 36 C.), var naturligviis i Forhold til Græciteten aldeles bag-
vendt, ligesom den Sætning: forst at bekymre sig om Staten, forend man
bekymret sig om dens enkelte Anliggender, erindrer om de revolictioncere
Bestræbelser-, der i vor Tid yttre sig, ikke saameget ved Haandgribeligheder,
som ved Tanker (naturligviis her de enkelte Judividers Tanker) og disses
usurperede Sonvercenitet·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
