Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
brillanteste Skuespil, man i aandelig Henseende kan tænke sig.
Der er en Uro i det atheniensiske Liv, en Hjertebanken, som tyder
paa, at Opløsningens Time er nær. Men hvad der saaledes
blev Betingelse for Statens Undergang, viser sig fra den anden
Side som det, der har uendelig Betydning for det nye Prineip,
der skal fremtræde, og Opløsningen og Forraadnelsen bliver
netop det nye Princips frugtbare Jordbnnd Det onde Prin-
cip i den græske Stat var nu den endelige Snbjeetivitets (o:
den nberettigede Subjectivitets), Vilkaarligheden, i dennes
mangehaande spraglede Fremtrædelsesformer. Kun een Form
deraf skal her være Gjenstand for nærmere Undersøgelse, og
dette er Sophistiken. Denne er nemlig den Trold, der hnserer
paa Tænkningens Gebet, og dens Navn er Legio. Med disse
Sophister have vi at gjore, og i dem havde Socrates den Samtid
eller Fortid, der sknlde tilintetgjøres Vi ville see, hvorledes den
var beskasfen, og dernæst overveie, hvorledes Soerates maa
have været for ret dybt at kunne tilintetgjøre dem. J Sophi-
sterne begynder Reslexionen, og forsaavidt faaer Soerates altid
Noget tilfælleds med dem, og man kunde i Forhold til Socrates
betegne Sophisterne som de falske Messias’er.
Sophisterneij repræsentere den ved den vaagnende
’i·) Her har Hegel atter givet fortræffelige Fremstillinger. Den vidt-
loftigere Undersogelse, der findes i hans Gesch· der Phil., er imidlertid, saa
forekommer det mig, ikke altid i Enighed med sig selv og bærer stundom Cha-
raeteren af en Samling af adspredte Bemærkninger, der ofte vise Mangel
paa Subordination mod den ved Vogstaver antydede Jnddeling Derimod
kan med Rette paa den korte Skizze, der findes i hans Phil. der Gesch» i dennes
Forhold til den vidtloftigere Fremstilling, anvendes en Bemærkning, Hegel
selv etsteds har gjort, at Aanden er den bedste Cpitontator. Denne Skizze
er saa træffende og saa anskuelig, at jeg vil lade den aftrykke. Den findes Pag·
327t Mit den Sophisten hat das Reflectiren llber das Vorhandene und das
Rasonniren seinen Anfang genommen. Eben diese Betriebsamkeit und Thä-
tigkeit, die wir bei den Griechen im praetischen Leben und in der Kunst-
ausubnng sahen, zeigte sich bei ihnen in dem Hin- und Hergehen und Wen-
den in den Vorstellungen, so daß, wie die sinnlichen Dinge von der mensch-
lichen Thcltigkeit verandert, verarbeitet, verkehrt tverden, ebenso der Jnhalt
des Geistes, das Gemeinte, das Gewufzte hin- nnd herbewegt, Objeet der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
