Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
bibringe Menneskene, var almindelig Dannelse, ikke saa
meget Indsigt i de enkelte Videnskaber, og Protagoras’ An-
nonce erindrer meget om den mephistopheliske Advarsel mod
Facnltetsstndierne i Götl)es Fanst· Han forsikkrer nemlig, at
Ungdommen ikke behover at befrygte, at han, i Analogi med
andre Sophister, skal mod dens Villie føre den tilbage til de
Kundskaber, den netop ønskede at undgaae. Han vilde derfor ikke
undervise dem i Arithmetik, Astronomi o.s.v., nei, han vilde
gjøre dem til dannede Mænd, han vilde give dem den rigtige
Underviisning til at blive dygtige Statsmænd og ikke mindre
dygtige Mænd i deres private Liv. Vi see derfor og i Gorgias,
hvorledes denne almindelige Dannelse viser sig som den, der
i det offentlige Liv er istand til at overfloie alle Videnskaber,
faa at den, der er i Besiddelse heraf, er i Besiddelse af en Hoved-
nøgle, hvormed han kan aabne alle Dore· Denne almindelige
Dannelse erindrer om, hvad der i vor Tid saa ofte as videnska-
belige Afladskraemmere er blevet falbndt under Navn af Op-
lysning, og forsaavidt Sophisternes væsentlige Interesse var,
næ11 efter den at tjene Penge, at faae Indflydelse paa Stats-
forholdene, erindre deres Vandringer om de hellige Reiser
og fromme Optog, som nuomftnnder høre med til Dagens Orden
i den politiske Verden, ved hvilke de politiske Probenreiitere
søge i den kortest mulige Tid at bibringe Menneskene den for-
nødne politiske Dannelse til at tale med. At Livet er fuldt af
Modsigelser, det mærker den umiddelbare Bevidsthed slet ikke,
idet den tryg og tillidsfuld stotter sig til det, den som en hellig
Skat modtager fra en Fortid. Reflexionen opdager det derimod
strax. Den opdager, at det, der skulde være det absolut Sikkre,
det Bestemmende for Menneskene (Lovene, Vedtægter o. s. v.),
bringer Individet i Modsigelse med sig selv, den opdager tillige,
at alt dette er noget Udvortes for Mennesket, hvilket han som
saadant ikke kan antage. Den viser altsaa Feilen, men den har
ogsaa Midlet herimod paa rede Haand; den lærer at give
Grunde for Alt. Den bibringer derfor Mennesket en Smidighed,
en Færdighed i at henføre ethvert enkelt Tilfælde under visse
S. Kierkegaard. Xlll 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>