Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
blik kom ikke for Sophistiken, netop fordi den levede i Øieblikket
Det, der gjorde, at Sophistiken kunde hvile heri, var, at den
nianglede en omfattende Bevidsthed, manglede det evige Øie-
blik, i hvilket den skulde gjøre sig Rede for det Hele. Da Re-
flexionen havde gjort Alt vakleude, saa paatog Sophistiken sig
at afhjelpe den oieblikkelige Nod. Reflexionen blev saaledes i
Sophistiken standset i dens betceiikelige Udstrommen, den blev i
ethvert Øieblik behersket, men det Faste, med hvilket den bandtes,
var det enkelte Subjeet. Det fik derfor Udseende as, at Sophi-
stiken var istand til at betviuge den Geist, den selv havde Inanet
frem. Naar Alt er bleven vaklende, hvad kan da blive det Faste,
der skal frelse ? Enten er det det Almindelige (det Gode o. s. v.),
eller det er det endelige Subjeet, dettes Vilkaar, Lyst o.s.v.
Den sidste Udvei greb Sophisterne· Den frie Tanke, der til en
vis Grad allerede forkynder sig i Reflexionen, naar denne ikke
bliver vilkaarligt standset, lever derfor i Sophistiken som en
Træl, og hver Gang den vil lofte sit lHoved for frit at skue om-
kring, bliver den bundet af Individet i Øieblikkets Tje-
neste. Sophisten har ligesom hngget Senerne over paa den,
for at den ikke skal lobe fra ham, og Reflexionen maa nu stryge
Tegl, opfore Bygninger og gjore andet Trællearbeide, den
lever fortrykt og underkuet under de 30 Tyrauuers (Sophisternes)
Aag. Hegel bemærker Geschichte der Phil. 2 B. Pag 5: Der
Begriff, den die Vernunft im Anaxagoras als das Wesen ge-
fundeu, ist das einfache Negative, in welches alle Bestimmtheit,
alles Seiende und Einzelne sich versenkt. Vor dem Begriffe
kann nichts bestehenz er ist eben das prijdikatlose Absolute, ihm
ist schlechthin Alles nur Moment; fiir ihn giebt es, um sich so
anszudriicken, uichts Niet- und Nagelsestes. Ebeu der Begriff
ist diesz flieszeude Uebergehen Heraklits, dies; Bewegeu, — diese
Kausticität, der nichts widerstehen kann. Der Begriff also, der
sich selbst findet, findet sich als die absolute Math, welcher Alles
verschwindetz — und jetzt tverdeu alle Dinge, alles Besteheu,
alles fiir fest Gehaltene fliissig Dieß Feste —— sei es nnn eine
Festigkeit des Seins, oder Festigkeit vou bestimmteu Begriffen,
20’«·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
