Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
Grundsatzen, Sitten, Gesetzen — geriith in Schwanken und
verliert seinen Halt. Grundsdtze n. s. f. gehören selbst dem
Begriffe, sind als Allgemeines gesetztz aber die Allgemeinheit
ist nur ihre Form, der Jnhalt, den sie haben, geräth, als etwas
Bestimmtes, in Betvegnng Diese Bewegnng sehen wir in den
sogeuannten Sophisten wcrden ..... Det synes imidlertid,
at Hegel gjor den sophistiske Bevægelse for storartet, og den
Mistillid, man derfor kan have til hans Fremstillings Rigtighed,
bestyrkes endniere derved, at der i det Følgende as hans Udvik-
ling af Sophistiken findes Adskilligt, der ikke godt lader sig bringe
i Harmoni hermed, ligesom der ogsaa i hans Opfattelse af
Socrates findes Meget, der, hvis dette var den rigtige Opfattelse
as Sophistiken, vilde gjore det nødvendigt at identificere Socrates
med dem. Det er nu vel sandt, at Sophistiken nærer i sig en
for den selv saare betænkelig Hemmelighed, men den vil den
ikke blive sig bevidst, og Sophisternes pompose, tillidsfnlde
Optog, deres magelvse Suffisance (hvilket vi Alt lære at kjende
af Plato), viser noksom, at de troede sig istand til at tilfreds-
stille Tidens Fordringer, ikke ved at gjore Alt vaklende, men
ved, efterat have gjort det vaklende, at gjore det fast igjen. Den
saa ofte gjentagne sophistiske Sætning: ned-Tan- xgsrfjicinoy
frcssrgok skyktgomoy skikker-W indeholder for den endelige
s) Denne sophistiske Sætning kan afgive et ret interessant Bidrag til
Citaters Skjebne paa deres ofte lange og besværlige Vandring gjennem
Livet. Der gives visse Citater, der ere ligesom de staaende Charakterer i Co-
medier, man behover blot i Forbigaaende flygtigt at faae deres Tilværelse
antydet, saa kjender man dem strax. Den som nu oser sin Viisdom af Tids-
skrifter, Jonrnaler, Fortaler til Værker og Boghandlernes Anbefalingsskri-
velser, han erhvervet let en stor Mængde af, hvad man kunde kalde Gade-
bekjendtskaber. Men som det gaaer med disse, man kjender det udvortes
Menneske, men hans Herkomst, Historie, Forhold o. s. v. er man som oftest
aldeles uvidende om. — Denne sophistiske Sætning er nu en staaende Figur
i den nyere Literatur-3 Citatverden. Hegel tog sig imidlertid engang den Fri-
hed at opfatte den, som om Meningen var, at Mennesket var det Maal, Al-
ting stræber til. Tet var nu en dristig Voldtægt, som man sagtens kan tilgive
Hegel, da han selv saa ofte ogsaa erindrer om den Betydning, den havde i
Sophisternes Mund. En Mængde Hegelianere derimod, der, i Mangel af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
