Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
Vandel yppig og nydelsessyg, da var hans tarvelig og afholdendez
var Sophisternes Maal Indflydelse i Staten, da var Soerates
ntilboielig til at befatte sig med Statens Anliggender; var
Sophisternes Underviisning ubetalelig, saa var Soerates’ i
omvendt Forstand det ogsaa; var det Sophisternes Ønske at
sidde øverst tilbords, saa var Socrates tilfreds med at sidde
nederst; ønskede Sophisterne at gjelde for Noget, saa vilde
Socrates helst vcere slet Intet. Dette kan nu ogsaa opfattes
som Exempler paa Socrates’ moralske Styrke, men det turde
dog maaskee være rigtigere, i dette mere at see en af Jroniens
indre Uendelighed baaren indirecte Polemik mod Sophister-
nes chesen Der kan veli en vis Forstand vcere Tale om Soerates’
moralske Styrke, men det Punkt, han i denne Henseende kom
til, var dog nærmest den negative Bestemmelse, at Subjectivi-
teten i sig selv bestemmer sig selv, men han manglede den Ob-
jeetivitet, i hvilken Subjeetiviteten i sin Frihed i sig er fri, den
Objectivitet, der ikke er Snbjectivitetens iiidskrcenkende men
udvidende Begrændsning Det hvortil han kom, var overhovedet
den ideelle Uendeligheds indre Conseqvents i sig i den Abstrae-
tion, hvori det er ligesaa meget en metaphysisk, som en æsthe-
tisk og en moralsk Bestemmelse. Den Sætning, som Socrates
saa ofte opstiller, at Synd er Uvidenhed, viser allerede tilstrække-
lig hen herpaa. Det er Snbjeetivitetens uendelige over-
givne Frihed, vi see i Soerates, men dette er netop Jronien.
Her haaber jeg nu, at det skal vise sig, saavel at Jronien
har en verdenshistorisk Gyldighed, som og at Socrates ikke bliver
forkleinet ved min Opfattelse, men at han ret egentlig bliver
en Heros, saa at man seer ham i hans Færd, at han bliver an-
skuelig for den, der har Øine at see med, hørlig for den, der har
Øren at høre med. Den gamle Grceeitet havde overlevet sig
selv, et nyt Princip skulde frem, men forat det skulde kunne
komme frem i sin Sandhed, maatte alle Misforstaaelsens for-
dcervelige Antieipationers frugtbare Ukrud ploies ned, tilintet-
gjøres i sin dybeste Rod. Det nye Prineip maa stride, Verdens-
historien behøver en Aceouchenr. Denne Plads udfylder nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
