Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
hvorfor det ogsaa er aldeles abstract for hainsj. Akeiiiiaar nian
saaledes indskrænker Hegels Yttringer, saa maa man paa den
anden Side ogsaa udvide dem ved at udhceve den uhyre Elastis
eitet, der har ligget i denne uendelige Negativitet. Det er ikke
nok at sige, at man fra de soeratiske Skolers Forskjellighed kan
sbttte, at Czocrates intet posttivt Szysteni har havt; inen rnan
maa tilføie, at den uendelige Negativitet har ved sit Tryk gjort
hele Positiviteten mulig, har været et uendeligt Incitament
og Stimulation for Positiviteten· Som Soerates i det daglige
Liv kunde begynde, hvor det skulde være, saaledes er hans Be-
tydning i den verdenshistoriske Udvikling den, at være den
uendelige Begyndelse, der i sig indeholder en Mangfoldighed
af Begyndelser· Som Begyndelse er han derfor positiv, men
som blot Begyndelse negativ. Hans Forhold er her altsaa det
omvendte af det, det var med Hensyn til Sop"histerne. Men
Eenheden derafer ndop Jronien.QRan vfl derior mssaa
see, at de tre soeratiske Skoler netop enes i det abstract Alminde-
lige38), hvor forshelllgt de end ellers opfatte dette. IRert dette
har Iietop dertSLvetydighed i sig, at det deels polenissk kan rette
sig mod det Endelige, deels være instigerende for det Uendelige.
Szoni SZoerates derfor i L)nigang ined sine TOistuple, hvis jeg
ellers tør bruge dette Udtryk, var dem mindvcerlig for bestandig
at holde lindersogessen i Cdang, saaledes har hati i verdenss
historifk Henseende den Betydning, at have gjort Speculatios
V) Heri synes ogsaa Hegel at være enig Pag.124, men han er ikke altid
ganske constaut: Sokrates selbst war nicht darllbcr l)inausgekommen, daß
er flir das Bewusztseiu kiberhaupt das einfache Wcsen des Sichselbstdeukeus,
das Gute, anssprach und die bestimmten Begriffe vom Guten untersuchte,
ob sie das, dessen Wesen sie ausdrllckeu sollten, gehorig ausdrsickten, die Sache
dnrch sie in der That bestimmt sei. Das Gute wurde als Zweck fsir den han-
deluden Menschen gemacht« Davei liesz er dic ganze Welt der Vorstellung,
llberhaupt das gegenstandlnhe TLesen, fllr sid) Hegen, ohne cinen 11cber-
gang von dem Guten, dem Wesen des Bewusztcu als eines solchen, zu dem
Ding zu suchen, und das Wesen als Weseu der Dinge zu erkennen.
"·) Man efterlcese Hegels Fremstilling af disse Skolers Priueiper Pagl
127 og 28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
