Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
anføres det fremdeles som en Yttring af Aristoteles, Socratcs
habe einer Seits ganz richtig geforscht, anderer Seits aber un-
richtig. Daß die Titgend Wissenschaft sey, sey nnwahr, aber
daß sie nicht ohne Einsicht (ohne Wissen) sey, darin habe er recht·
Er habe die Tugend znm Long gemachtz wir aber sagen sie ist
mit dem Logos-3-). Herom siger atter Hegel, at det er en meget
rigtig Bestemmelse Det er den ene Side, at det Alinene be-
gynder med Tænken, men til Dyd, som Charakteer, horer,
at Mennesket er det, dertil horer Hjerte, Gemyt o. s. v. Der
Tugend zu denken haben (Pag. 56), saa bliver det dog lige vist, at alle slige
Dyder kun have Realitet for Jndividet som Experiment. Han staaer frit
over dem, kan dispensere sig fra dem, naar han vil, og forsaavidt han ikke gjor
det, er det, fordi han ikke vil det, men det, at han ikke vil det, er atter, fordi
han ikke vil det, nogen dybere Forpligtelse saaer det aldrig for ham. For-
saavidt kan man gjerne sige, at det ikke er Jndividets Alvor med disse Dyder,
om han end tager det nok saa alvorligt, saafreint man ikke vil nægte, at enhver
vilkaarlig Øvelse egentlig mangler Alvor, og ikke er andet end Sophistik paa
Gjerningens Gebeet.
k) Den Sætning, at Dyd er Viden, kan med Hensyn til Sokrates
ogsaa oplyses fra en anden Side, naar man erindrer den anden Sætning,
at Synd er Uvidenhed, en socratisk Sætning, vi allerede i det Foregaaende
ofte have henpeget paa. Den Sætning, at Dyd er Viden, indeholder nemlig
ikke blot, hvad der ovensor er udviklet, en negativ Bestemmelse mod den
ubefangne Sædelighed, der i al Uskyld ikke veed, hvad den gjor, men tillige
en Betegnelse as denne det Godes uendelige Conseqvents i sig, hvorved
det gaaer i sin abstracte Bevægelse ud over enhver Endelighedens Bestemmelse-
Dette sees end tydeligere af den Sætning, at Synd er Uvidenhed ; thi deri
ligger, at Synd er Jneonseqvents. Synden standser etsteds, den falder
af fra, bliver ikke i den Uendelighed, som det Gode har. Jdet Dyden i Ve-
stemmelsen af Viden losriver sig fra den umiddelbare Sædelighed, antager
den en ideel Skikkelse, der svarer til det Godes ideelle Uendelighed. J den
substantielle Sædelighed er Dyden i ethvert Øieblik limiteret, i Jdealitetens
Sædelighed veed Dyden sig indoptaget i det Godes Uendelighed, veed sig i
den Uendelighed, hvori det Gode veed sig, Men alt dette er dog bestandig
abstracte negative Bestemmelser, saalænge man bliver staaende ved dcn
blotte Videns Bestemmelse, om det end er den uendelige absolnte Negativitet·
At Synd er Uvidenhed og Jueonscqvents, er sandt fra et aldeles abstract
metaphysisk Standpunkt, som blot betragter Alt i Retning af dets uendelige
Conseqvents i sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
