Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359
Ironiens verdenshistoriskc Gyldighed,
Socrates’ Ironi.
Men vende vi tilbage til den i det Foregaaende givne al-
mindelige Betegnelse af Ironi, som den uendelige absolnte
Negativitet, saa er heri tilstrækkeligen antydet, at Jronien
nu ikke længer vender sig mod dette eller hiint enkelte Phæno-
men, mod et enkelt Tilværende-, men at hele Tilværelsen
er bleven fremmed for det ironiske Snbject, og dette igjen frem-
med for Tilværelsen, at idet Virkeligheden har tabt sin Gyl-
dighed for det, det selv til en vis Grad er blevet nvirkeligt. Det
Ord ,,Virkelighed« maa her imidlertid for det Forste tages i
Betydning af den historiske Virkelighed, det vil sige, den til
en vis Tid, under visse Forhold givne Virkelighed. Dette Ord
kan nemlig deels tages i metaphysisk Forstand, saaledes som,
naar man behandler det metaphysiske Problem om Ideens
Forhold til Virkelighed, hvor der da ikke bliver Sporgsmaal
om denne eller hiin Virkelighed, men om Jdeens Coneretion,
det er, dens Virkelighed; deels kan Ordet Virkelighed bruges
om den historisk virkeliggjorte Jdee· Denne sidstncevnte Virke-
lighed er til forskjellige Tider en anden. Hermed skal ingenlunde
vcere meent, at den historiske Virkelighed ikke sknlde have i sin
hele Snm af Existents en evig Sammenhæng i sig selv, men for
de ved Tid og Rum adskilte Slægter er den givne Virkelighed
en forskjellig. Om nn end Verdens-Aanden i enhver Udvikling
bestandig dog er i sig selv, saa er det ikke saaledes Tilfældet med
Slægten til en vis Tid og de i samme til en vis Tid givne Indivi-
der. For disse frembyder sig en given Virkelighed, som det ikke
staaer i deres Magt at vrage; thi Verdensudviklingen leder den, der
selv vil med, river den med, der ikke vil. Men forsaavidt som
Jdeen er eoneret i sig, er det den nødvendigt, bestandigt at
blive hvad den er, det er —- blive eoneret· Men dette kan den
dog kun blive igjennem Slægt og Judivider·
Herved viser sig en Modsigelse, igjennem hvilken Ver-
dens-Udviklingen foregaaer. Den til en vis Tid givne Vir-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
