Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371
hans Opfattelse af Døden Han er uvidende om, hvad Doden
er, og om hvad der er efter Døden, om der er Noget eller slet
Intet, han er altsaa nvidendez men denne Uvidenhed tager
han sig ikke videre ncer, tvertimod, han foler sig ret egentlig
fri i denne Uvidenhed, det er ham altsaa ikke Alvor med denne
Uvidenhed, og dog er det jo hans ramme Alvor, at han er uvi-
dende. — Jeg troer derfor, at man vil give mig Ret i, at der
ved disse hegelske Betragtninger ikke er opstillet Noget, der
forbyder at antage, at Soerates’ Standpunkt var Ironi.
Sammenfatte vi nn, hvad der i den forste Deel af denne
Afhandling blev udhcevet som det Eiendommelige ved Socrates’
Standpunkt, at hele det snbstantielle Liv i Grceeiteten havde
tabt sin Gyldighed for ham, det vil altsaa sige, at den bestaaende
Virkelighed var for ham uvirkelig, og det ikke i en eller anden
enkelt Retning, men i sin hele Totalitet som saadan; at han i
Forhold til denne ngyldige Virkelighed lod det Bestaaende
paa Skromt bestaae og derved bragte det til at gaae under;
at han nnder Alt dette stedse blev lettere og lettere, stedse mere
og mere negativ fri; saa see vi jo, at dette Soerates’ Stand-
punkt, ifølge den nu givne Udvikling, var, som den uendelige
absolnte Negativitet, Ironi. Jmidlertid var det ikke Virke-
ligheden overhovedet, han negerede, men det var den til en vis
Tid givne Virkelighed, Snbstantialitetens, saaledes som den
var i Grækenland, og det, hans Ironi fordrede, var Subjee-
tivitetens, Jdealitetens. Herom har nu Historien dømt, at Soera-
tes var verdenshistorisk berettiget. Han blev et Offer. Dette er
nu vistnok en tragisk Skjebne, men dog er Soerates’ Dod egentlig
ikke tragisk; og den græske Stat kommer igrunden bagefter med
sin Dodsdom, og har paa den anden Side heller ei stor Op-
byggelse af Dodsstraffens Exec11tion, thi Doden har ingen
Realitet for Soerates. For den tragiske Helt har Doden Gyl-
dighed, for ham er Døden i Sandhed den sidste Strid og den
sidste Lidelse. Herved kan derfor den Samtid, han vilde tilintet-
gjore, faae Hevnens Vrede tilfredsstillet. Men denne Tilfreds-
stillelse kunde aabenbart den græske Stat ikke faae ved Soerates’
247
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
