Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
Dodz thi Soerates havde ved sin Uvidenhed forhindret al be-
tydningsfuldere —Eommunieation med Tanken om Døden Vel
frygter den tragiske Helt ikke Toden, men han veed den dog
som en Smerte, som en tung og besværlig Gang, og forsaa-
vidt har det Gyldighed, naar han dommes fra Livet, men Soera-
tes veed slet Intet, og forsaavidt er det Jroni over Staten,
at den dommer ham fra Livet, og derved troer at have taget
Straf over ham.
Ironicn efter Fichtc.
Det var, for kun at erindre om tilstrækkeligen bekjendte
Ting, i Kant, at den moderne Speculation, der nu folte sig
selv som voxen og myndig, blev kjed af det Formynderskab,
hvori den hidtil havde levet under Dogmatismen, og gik
ligesom den forlorne Son til sin Fader og fordrede, at han skulde
skifte og dele med den. Det er bekjendt, hvad Udfald dette Skifte
fik, samt at Speeulationen ikke behovede at reise udenlands
for at sætte sine Midler overstyr, thi der befandtes ingenlunde
Velstand. Jo mere i Kritieismen Jeget hensank i Beskuelse
af Jeget, desto magrere og magrere blev dette Jeg, indtil det
endte med at blive et Gespenst, ndodeligt som Auroras Mand.
Det gik Jeget ligesom Ravnen, der, bedaaret af Rævens Lov-
taler over dens Person, tabte Osten. Idet Reflexionen bestandig
reflecterede over Reflexion, var Tænkningen kommen paa en
Afvei, og ethvert Skridt, den gjorde fremad, forte den natur-
ligviis længere og længere bort fra alt Indhold. Her viste det
sig, hvad der vil vise sig til alle Tider, at naar man skal speeulere,
kommer det især an paa at være stillet rigtigt. Den mærkede
slet ikke, at det, den sogte, var i selve dens Sagen, og naar den
ikke vilde soge det der, var det i al Evighed ikke at finde. Det
gik Philosophien ligesom en Mand, der har sine Briller paa
og desuagtet leder efter sine Briller, han soger nemlig efter det,
der ligger ligefor Næsen af ham, men soger det ikke ligefor Næsen,
og derfor finder han det aldrig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
