Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
neste af Methoden, ved ham blev Videnskaben et Hele udaf eet
Stykke. Men idet Fichte saaledesiJeg-Jegct fastholdt den abstracte
Jdentitet, i sit idealistiske Rige Jntet vilde have med Virkeligheden
at gjore, havde han erhvervet den absolute Begyndelse, gaa-
ende nd fra hvilken han vilde, hvad der saa ofte har været Gjen-
stand for Omtale, construere Verden. Jeget blev det Constitne-
rende. Men da Jeget blot var formelt og altsaa negativt opfattet,
blev Fichte egentlig staaende ved de uendelig elastiske moljmjna
til en Begyndelse. Han har det Negatives Uendelige Trang,
dets njsus iormatiws, men har den som en Vælighed, der
dog ikke kan komme af Sted, har den som en guddommelig
og absolut Utaalmodighed, som en uendelig Kraft, der dog Intet
udretter, fordi der Intet er, hvorpaa den kan anvendes. Det
er en Potensation, en Exaltation, der er stærk som en Gud,
som kan lofte hele Verden, og dog slet Intet har at lofte paa.
Begyndelsespunktet for Philosophiens Problem er hermed
bragt til Bevidsthed, det er det Fortidsætningslose, hvormed
der skal begyndes, men denne Begyndelse-Jo uhyre Energi kom-
mer ikke videre. For at nemlig Tænkningen, Subjeetiviteten,
skal faae Fylde og Sandhed, maa den lade sig fode, den maa
synke ned i det substantielle Livs Dyb, lade sig skjule deri ligesom
Menigheden er skjult i Christus; maa lade — halvt ængsteligt,
halvt sympathetisk, halvt gysende tilbage, halvt hengivende
sig — det snbstantielle Havs Bolger slaae sammen over sig,
ligesom i Begeistringens Oieblik Subjectet bliver næsten borte
for sig selv, synker hen og ind i det, der begeistret, og dog foler
en sagte Gysen, fordi det er om dets Liv at gjore. Men hertil
horer der Mod, og dog er det nodvendigt; thi Enhver, som vil
frelse sin Sjæl, skal miste den. Men det er ikke Fortvivlelsens Mod;
thi som Tauler saa skjont siger ved et endnu eoncretere Forhold:
Doch dieses Verlieren, dies Entschwinden
Jst eben das echte und rechte Fulden-
Som bekjendt opgav Fichte senere dette Standpunkt, der fandt
mange Beundrere og faa Tilhængere, og sogte i enkelte Skrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
