Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
Men det for Erfaringen Udvortes, der som let haardt
Legeme stødte sammen med den Erfarende, hvorpaa med
Sammenstodsfarteus Kraft hver gik sin Vei, — das Ding an
sich, der bestandig vedblev at friste det erfarende Snbjeet (lige-
som en vis Skole i Middelalderen troede, at de synlige Tegn
i Nadveren vare tilstede for at friste Troeu), — dette Udvortes,
denne Ding an sich var det, der udgjorde Svagheden ved Kants
System. Ja det blev et Spørgsmaal, om ikke Jeget selv blev
en Ding an sich. Dette Spørgsmaal opkastede og besvarede
Fichtc. Han fjeruede Vanskeligheden med dette an sich, ved
at lægge det indenfor Tænkningen, han uendeliggjorde Jeget
i Jeg-Jeget. Det prodneerende Jeg er det samme som det
prodncerede Jeg. Jeg-Jeget er den abstracte Jdentitet. Herved
frigjorde han uendeligt Tænkningen Men denne Tænkningens
Uendelighed hos Fichte er ligesom al Fichtes Uendelighed
(hans moralske Uendelighed er fortsat Stræben for denne Stræ-
bens egen Skyld; hans æsthetiske Uendelighed er fortsat Pro-
dnceren for denne Produeerens egen Skyld; Guds Uendelighed
er fortsat Udvikling for Udviklingens egen Skyld), negativ
Uendelighed, en Uendelighed, hvori der ingen Endelighed
er, en Uendelighed uden alt Indhold. Jdet Fichte saaledes uende-
liggjorde Jeget, gjorde han en Jdealisme gjeldende, i Forhold
til hvilken hele Virkeligheden blegnede, en Akosmisrne, i For-
hold til hvilken hans Jdealisme blev Virkelighed, skjøndt
den var Doketisme. Hos Fichte blev Tænkningen nendeliggjort,
Subjectiviteten blev den uendelige, absolute Negativitet, den
uendelige Spænding og Trang. Derved har Fichte Betydning
i Videnskaben. Hans Wissenschaftslehre nendeliggjorde Viden.
Men han uendeliggjorde den negativt, og saaledes fik han istedet-
for Sandhed Vished, ikke positiv men negativ Uendelighed i Jegets
uendelige Jdentitet med sig selv; istedetfor positiv Stræben o: Sa-
lighed, fik han negativ Stræben o: en Skallen Men netop fordi
Fichte havde det Negative, havde hans Standpunkt en uendelig
Enthusiasme, en uendelig Elasticitet Kant mangler den negative
Uendelighed, Fichte den positive. Fichte har derfor absolut Fortje-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
