Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
ikke blot sig selv, men han digter ogsaa sin Omverden.
Jronikeren staaer stolt indesluttet i sig selv, han lader Menneskene,
ligesom Adam lod Dyrene, passere sig forbi og finder ikke Sel-
skab for sig. Herved kommer han nu bestandig i Collision med
den Virkelighed, han tilhører Det bliver ham derfor af Vig-
tighed at suspendere det, der er det Constituerende i Virke-
ligheden, det som ordner og bærer den o: Moral og Sæde-
lighed. Og her staae vi nu ved det Punkt, der især har været
Gjenstand for Hegels Angreb. Alt det i den givne Virkelighed
Bestaaende har ikkun poetisk Gyldighed for Jronikerenz
thi han lever jo poetisk. Men naar den givne Virkelighed saa-
ledes for Jronikeren taber sin Gyldighed, saa er det ikke fordi
den er en overlevet Virkelighed, der skal afloses af en sandere,
men fordi Jronikeren er det evige Jeg, for hvilket ingen Virke-
lighed er den adæqvate. Herved seer man nu ogsaa, hvorledes
det hænger sammen med, at Jronikeren sætter sig ud over
Moral og Sædelighed, noget selv Solger ivrer imod, idet han
tillige gjor opmærksom paa, at det ikke er det, han mener ved
Jroni. Egentlig kan man ikke sige, at Jronikeren sætter sig nd
over Moral og Sædelighed, men han lever altfor abstract,
altfor metaphysisk og æsthetisk til at komme til det Moralske
og det Sædeliges Concretion· For ham er Livet et Drama,
og det, der beskjæftiger ham, er dette Dramas sindrige For-
vikling. Han selv er Tilskuer, endog naar han selv er den Hand-
lende. Han nendeliggjor derfor sit Jeg, sorflygtiger det meta-
physisk og æsthetisk, og medens det stundom snerper sig saa
egoistisk og snevert sammen som muligt, flagrer det til andre
Tider saa lost og dissolnt, at hele Verden kan rummes deri.
Han begeistres af opoffrende Dyd, ligesom en Tilskuer begei-
stres deraf i et Theater; han er en stræng Criticus, der godt
veed, hvor denne Dyd bliver fad og usand. Han angrer selv,
men han angrer æsthetisk ikke moralsk. Han er i Angerens Øie-
blik æsthetisk ude over sin Anger, prober, om den er poetisk
rigtig, om den kunde passe som en Replik i en poetisk Persons
Mund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
