Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397
Betegnelse af, hvad det er at leve poetisk, og som, idet den
dysser det dybere Jeg i en somnambul Tilstand, giver det vil-
kaarlige Jeg frit Raaderum i ironisk Selvbehagelighed
Dette skal her blive Gjenstand for lidt nærmere Under-
søgelse. Man har tidt nok sogt at vise, at den Sort Bøger, hvortil
Lueinde hører, ere umoralske, man har tidt nok raabt Ak og
Vee over dem: saa længe man imidlertid har tilladt baade
Forsatteren aabenlyst at paastaae, og Læseren iStilhed at troe,
at de vare poetiske, saa længe er der ikke Stort vundet, og det
saameget mindre, som Mennesket har ligesaa stor Fordring
paa det Poetiske, som det Moralske har Fordring paa ham.
Det være derfor sagt, som det skal vorde beviist, at de ikke blot
ere nmoralske, men ogsaa npoetiske, fordi de ere irreligiosez
det være forst og sidst sagt, at ethvet Menneske kan leve poetisk,
der i Sandhed vil det. Sporge vi nemlig, hvad Poesie er,
da kunne vi med en ganske almindelig Betegnelse sige, at den
er Seier over Verden; det er gjennem en Negation af den ufuld-
komne Virkelighed, at Poesien aabner en hoiere Virkelighed,
udvider og forklarer det Ufnldkomne til det Fuldkomne, og
derved formilder den dybe Smerte, der vil formorke Alt-. For-
saavidt er Poesien en Slags Forsoning, men den er ikke
den sande Forsoning; thi den forsoner ikke mig med den
Virkelighed, hvori jeg lever, der foregaaer ved denne Forsoning
ingen Transsnbstantiation af den givne Virkelighed, men den
forsoner mig med den givne Virkelighed ved at give mig en
anden Virkelighed, en hoiere og fuldkomnere. Jo større nn
Modsætningen er, desto ufuldkomnere er egentlig Forsoningen,
saa at den ofte i Grunden ingen Forsoning bliver, men snarere
selv antager derfor Skikkelse af et vegetativt Stillleben. Julius, fragte Lu-
cinde, warum fllhle ich in fo heiterer Ruhe die tiefe Sehnsucht? Nnr in der
Sehnfucht finden wir die Ruhe, antwortete Julius. Ja die Rnhe ift nur
das, wenn 1mser Geist durch nichts gestert wird, sich zu sehnen und zu suchen,
wo er nichts hiiheres finden kann, als die eigene Sehnsucht (Pag. 148).
Julius: Die heilige Ruhe fand ich nur in jenem Sehnen, Freundinn· Lu-
einde: Und ich in dieser schdnen Rnhe jene heilige Sehnsucht· (Pag. 150).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
